Medicon Valley - en kvalitativ analyse af en vidensintensiv klynge

Malte Holm, Anders Holvøe, Magnus Barsøe Bennetzen, Morten Poul Richardt & Mette Hansen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt omhandler den vidensintensive klynge Medicon Valley. Vi vil belyse hvilke motiver, der driver biotek- og farmaceutvirksomheders rationaler til at placere sig i regionen, og vil i projektrapporten argumentere for, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft og forankringen i lokale netværk er afgørende for virksomhederne. Endvidere vil vi fremsætte argumenter for, at lavere transaktionsomkostninger i forbindelse med levering af diverse services grundet klyngens veludviklede vertikale dimension, spiller en rolle i virksomhedernes bevidsthed. Vi indgår ligeledes i en diskussion om deling af både tavs og kodificeret viden. I den forbindelse vil vi søge at dokumentere, at den viden, der primært deles gennem såvel formelle som uformelle netværk er karakteriseret ved ikke at omhandle sensibel faglig viden om produkter og forskning, men nærmere praktisk organisatorisk viden samt erfaring med relevante samarbejdspartnere.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jun. 2005
VejledereMichael Haldrup

Emneord

  • Netværksteori
  • Kritisk Realisme
  • Klyngeteori
  • Maskell
  • Medicon Valley
  • Kvalitativ analyse
  • Organisationsteori
  • Biotek
  • Poul Richardt
  • Porter
  • Vidensdeling