Medarbejderudviklingssamtalen - en intervention i det hverdagslige arbejdsliv? - en undersøgelse fra medarbejderperspektivet

Marie Ella Willaume-Jantzen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Resumé
Dette speciale handler om hvordan den enkelte medarbejder oplever sammenhængen mellem MUS, som intervention og det øvrige hverdagslige arbejdsliv.
Selve medarbejderperspektivet i forbindelse med MUS har ikke tidligere undersøgt og dette speciale har til hensigt, ud fra en kritisk psykologisk analyse, at stille sig se på hvad der betinger den enkelte medarbejders muligheder og begrænsninger for oplevelsen af sammen mellem MUS og deres øvrige hverdagsliv.

Det teoretiske afsæt
Specialet tager teoretisk afsæt i kritisk psykologi, hvor man for at undersøge omverdenen må stille sig i førstepersonsperspektivet (Dreier, 1993). Et centralt omdrejningspunkt i kritisk psykologi er ligeledes at se på de forskellige sammenhænge mennesker bevæger sig ind og ud af. I kritisk psykologi anses mennesket for at være et socialt væsen og de sammenhænge den enkelte handler i, er medvirkende til at den enkelte kan reproducere eller ændre sine betingelser (Dreier, 2016). Det indre og det ydre gensidigt betinger hinanden, altså som sammenhængene hvor udvikling og konstituering står i gensidigt forhold til hinanden og dermed griber ind i hinanden på måder der skaber muligheder og begrænsninger for det enkelte menneskes interaktion- og handlemuligheder (Dreier, 1993)
For at besvare specialets problemformulering, kigger nærværende speciale ind i de særlige sammenhænge som den enkelte medarbejder indgår i. Her er MUS en af de særlige sammenhænge i det hverdagslige arbejdsliv. Specialets problemformulering lyder som følger:
Hvordan oplever den enkelte medarbejder sammenhængen mellem interventionen medarbejderudviklingssamtale (MUS) og det arbejdsliv hvori det skal virke?

Undersøgelsens design
Specialets empiriske undersøgelser bygger på semistruktureret forskningsinterview af tre lægesekretærer, deres leder samt livsformsinterview med to operationssygeplejersker. Specialets empiri er altså indhentet i det danske sundhedsvæsen og dermed i den offentlige sektor.
Da jeg selv har mange års erfaring fra praksis som sygeplejerske har jeg valgt at delvis benytte mig af autoetnografi der ikke alene handler om at se på dem man studerer, men at man i lige så høj grad inddrager egne erfaringer fra praksis (Baarts, 2015). Med den autoetnografiske metode og dermed forskning i eget felt, kalder det på en helt særlig refleksion over den forforståelse der kan påvirke interviewet og interviewsituationen og dermed tolkningen af det empirisk indsamlede materiale (Fog, 2004).

Analyser og konklusion
For nogle af dette speciales deltagere oplevedes samtalen at blive det frirum hvor de som medarbejder kunne tale uforstyrret med leder om de emner eller problemstillinger der ikke i det daglige bliver prioriteret eller som ikke findes væsentlig blandt mange af de andre opgaver. Men tid er mere end travlhed og manglende ressourcer i arbejdet. Analysen peger på at tiden også handler om placering af arbejdstid. Medarbejders arbejdstider kan besværliggøre eller opleves som afkoblende det øvrige arbejde, og blandt andet det daglige samarbejde med leder kan medføre en oplevelse af manglende kendskab. På den måde kan selve samtalen opleves at bygge på et grundlag hvor kendskabet til hinanden og i særdeleshed lederens kendskab til den enkelte medarbejder kan være medvirkende til at samtalen kan opleves som værende ligegyldig og vedkommende. Specialets analyse peger på, at synlighed, tillid og engagement i den enkelte medarbejder er afgørende for hvordan den enkelte medarbejder oplever sine muligheder for at kunne tale frit i samtalens rum. Analysen peger ligeledes på at MUS skemaet som der skal danne grundlag for samtalen opleves som værende langt og ofte uvedkommende for den enkelte medarbejders sammenhæng mellem netop samtalens emner og det arbejde, hvor samtalen som intervention skal virke. Altså at skemaet med til at give en opleves af MUS som afkoblet fra det øvrige hverdagslige arbejdsliv.
Dette speciales vidensbidrag til praksis er altså at have belyst og rejst kritik af MUS som værende isoleret og afkoblet fra det det skal virke ind i, nemlig medarbejdernes hverdagslige arbejdsliv.

UddannelserPsykologi, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato31 jan. 2020
Antal sider70
VejlederePernille Juhl

Emneord

  • Medarbejderudviklingssamtale
  • MUS
  • Kritisk psykologi
  • Intervention
  • Medarbejderperspektiv
  • Hverdagslige arbejdsliv