MED aftalen i Slagelse Kommune: En analyse af tillidsbaseret ledelses initiativer i Slagelse Kommune

Danny Edward Elia Al-Sati

Studenteropgave: Bachelorprojekt

Abstrakt

Dette projekt fokuser på MED aftale i Slagelse kommune, som har den formål og øge medarbejder medbestemmelsen på arbejdspladsen, igennem forskellige ledelses initiativer. MED aftalens formål og bestemmelser bliver i dette projekts kontekst anvendt som det empiriske fokuspunkt. I dette projekt, bliver de anset og forstået som tillidsrelaterede ledelsesinitiativer.
Igennem historien har den offentlige sektor været i en udvikling igennem, hvor forskellige ledelses paradigmer, med hver af deres ledelsesværktøjer har været på dagsordenen. Det har resulteret i, at der eksisterer forskellige ledelsesværktøjer, med hver af deres målsætning. De tillidsrelaterede værktøjer vil i dette projekts kontekst blive relateret til New Public Governance styringsparadigmet. Der har været en diskussion i forskningsverdenen af den offentlige sektor, om hvorvidt det styringsparadigme er i gang med og erstatte New Public Management, som er baseret meget på resultatsstyring og kontrol. Fokuspunktet for MED aftalen er begrænset til kun og omhandle ledelses initiativerne, der er præsenteret i aftalen, og hvad de har betydet for medarbejderinddragelsen i arbejdspladsen. Til at forstå denne i en ramme, er Slagelse kommune anvendt som en case, hvor de lokale initiativer er anvendt som empirisk basis for dette projekt. De nye ledelsesinitiativer, der er præsenteret i MED aftalen, er anvendt ud fra deres relation og relevans til ledelse, og medarbejderindflydelse. Disse formål er senere analyseret igennem Tom R. Tylers tillids teori omkring ledelse i organisationer. Den har formel den forståelse, der gør sig gældende for, hvad det betyder og anvende tillid mellem en leder-, og medarbejderforhold. Til at forstå medarbejder involveringen i MED aftalens kontekst, er der udarbejdet to interviews med medarbejdere fra Slagelse kommune.
De skal hjælpe med og give praktiske og realistiske perspektiver, som kommer til at blive anvendt som empirisk data for analysen. Respondenternes svar vil blive forstået ud fra Luhmanns personlig, og systemtillid teorier, der vil hjælpe med at analysere, hvad tillids betyder i en samarbejdsforhold mellem to individer. Det blev konkluderet, at der både eksisterer positive og negative faktorer af MED systemet. For det første blev det klargjort, at igennem analysen af MED aftalens formål, at basis for MED aftalen er tillidsbaseret. Denne del var konkluderet ud fra Tylers tillids teori, der satte mål for anvendelse af tillids baseret initiativer i organisationer.



På samme tid blev det noteret, at den offentlige sektor i Danmark har i dette tidspunkt, gjort et forsøg for mere tillidsrelaterede værktøjer i den offentlige sektor. Det blev noteret igennem tilstedeværelsen af de forskellige argumenter i den nye regeringsgrundlag, der talte for anvendelsen af mere tillid og medarbejderinddragelser på de forskellige arbejdspladser. Det blev anvendt som en udkast for til, at give en forforståelse for det miljø, som MED aftalen er blevet implementeret i. Dette projekt vedkender også, at hovedformålet af MED aftalen, med tillidsværktøjerne, var og forøge deltagelse af medarbejderne i beslutningsprocesserne. Til at forstå medarbejderperspektiverne, blev der udarbejdet to interviews, som inkluderede personer, der var tillidsrepræsentanter fra Slagelse kommune. Fra deres synspunkter blev det konkluderet, at medarbejdernes tillid til deres ledere afhænger af den mængde kontrol, som lederne udøver. Dertil var medarbejdernes evner til, at påvirke beslutningsprocesserne, også et vigtig forhold. Disse faktorer spillede en stor rolle for, om hvorvidt man kunne måle succesen af de tillids baseret ledelses initiativerne i MED aftalen. Igennem Luhmanns selvfremstillingskoncept, blev vigtigheden af den måde som lederne fremstillede sig selv på anerkendt. Specielt i MED møderne, der involverede medarbejderne, tillidsrepræsentanterne og lederne. I denne kontekst, blev den perfekte scenarie skabt, hvor man var i stand til at kunne måle, om hvorvidt MED initiativet var en succes eller ej. Fordi her var alle de involverede partier, som er relevante for MED aftalen tilstedeværende.
Svarene som fra respondenterne var forskellige, men de erkendte begge, at MED var hovedsagelig en succes. For det første, havde de begge forskellige perspektiver til, om hvorvidt man kunne erkende om MED var en succes ud fra, at det skulle anses som og være en tillidsbaseret initiativ. Svarene fra begge respondenterne var, at de var positive over for tilstedeværelsen af et forum, hvor man kunne dele sin meninger. Der var en fælles erkendelse af, at det var bedre og have det end ikke, og de positive fyldte mere end det negative, i forhold til effektiviteten af MED. Når resultatet blev anset som og være negativ, var det hovedsagligt resulteret ude fra når lederne ikke var lydhøre over for andre meninger. Her blev det pointeret, at MED møderne blev udviklet til og være orienteringsmøder, hvor kommunikationen kun gik en vej. Nemlig fra ledelsen til medarbejderne. Her blev medarbejderne orienteret for de beslutninger ledelsen havde på forhånd truffet, uden input fra medarbejderne. Disse handlinger blev betragtet som og være modsigende for det grundlægende formål af MED aftalen.

UddannelserPolitik og Administration, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato20 dec. 2016
Antal sider58
VejledereAnnika Agger

Emneord

  • tillidsbaseret ledelsesinitiativer
  • medarbejderinddragelse
  • ledelse i den offentlige sektor