Madspild i detailbranchen - en undersøgelse af madspildstiltag og deres effekt.

Rasmus Gade Midtiby, Anne Marie Titian Jørgensen, Thomas Dahl & Tanja Scheuermann Christensen

Studenteropgave: Kandidatprojekt

Abstrakt

Formålet med denne rapport er at analysere de motivationsfaktorer, der kan
beskrive hvorfor detailvirksomheder har valg at udvikle madspildstiltag, samt
hvorfor nogle virksomheder vælger at gå længere end andre. Med hensyn til
disse madspildsinitiativer ønskede vi yderligere at analysere omfangsrelaterede
effekter på mængden af madspild, samt vurdere reguleringsmæssig indflydelse
på denne reduktionsevne.
Rapporten konkluderer, at detailbranchen er underlagt en høj konkurrence, hvor
de individuelle virksomhedens basisproduktkatalog er relativt udifferentieret.
Derfor vil detailbranchen konkurrere på pris, kvalitet og branding. Vi
argumenterer for, at madspildsinitiativer er en form for branding, hvor selskaber
som Rema1000 anser dette som en måde, hvorpå de kan differentiere sig fra
konkurrenterne og opnå yderligere markedsandel. Med hensyn til effekten af
madspildsinitiativerne konkluderer vi at der ses en betydelig positiv effekt på
omfanget af madspild i detailbranchen. Alle store detailvirksomheder i Danmark
har således kunnet anvise et fald i mængden af madspild. Denne effekt kan dog
vise sig at blive opvejet af en stigning i madspild på forbrugerniveau, hvor
kunderne overfører madspildet fra supermarkedet til deres egene hjem. For
yderligere at udvikle reduktion af madspild i Danmark, argumenterer rapporten
for, at der ligger en nødvendighed i at udvikle reguleringer der er skræddersyet
til hvert enkelt marked, da det kan skabe et incitament for detailhandlere at
udvikle yderligere initiativer mod madspild.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato31 maj 2016
Antal sider66
VejledereErling Jelsøe

Emneord

  • Madspild
  • Detail
  • Porter
  • Food Waste
  • Madspildstiltag