Madspild hos den danske forbruger: Food waste by Danish consumers

Cathrine Marie Nørgaard, Lasse Marten Schuler, Nicklas Christiansen & Morten Bak Hermansen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Projektbeskrivelse: Dette projekt tager udgangspunkt i madspild. Vi fokuserer på det danske samfund, som i dag er ansvarligt for, at omkring 715.000 tons mad går til spilde om året. Vi undrer os over, hvorfor dette kan være muligt, når madspild har store miljømæssige, økonomiske og menneskelige konsekvenser på verdensplan. Vi har i forbindelse med projektet udarbejdet et eksperiment. 10 husstande har accepteret at medvirke i dette eksperiment, som forløb over en periode på to uger. Den første uge skulle hver husstand blot notere, hvor meget spiseligt mad, de smed ud, for at give os et indblik i, hvordan deres gennemsnitlige spild så ud. Efter første uge blev deltagerne informeret om tre gode råd til, hvordan de kunne mindske deres madspild. I den anden uge skulle de igen notere, hvor meget mad de smed ud, men med disse tre råd i tankerne. Herefter kunne vi sammenligne de to ugers madspild og derfra konstatere, at der havde været en gennemsnitlig reducering, fra første til anden uge, på hele 25,2%. Vi foretog ligeledes interviews med informanterne for at gå i dybden med deres tanker om emnet. I forbindelse med resultaterne har vi fundet det relevant at bruge teori om kognitiv psykologi for på bedre måde at forklare informanternes handlinger. Derudover benytter vi os af teorier om kapitalisme og forbrugerisme. Vores hovedteoretiker er Zygmunt Bauman, som står for både teori og videre formidling af sekundære teoretikere. Vi bruger teorien til at undersøge, hvordan henholdsvis kapitalismen og forbrugerismen påvirker den individuelle forbruger til at skabe et unødvendigt madspild. Til sidst perspektiverer vi vores projekt til Frankrig og deres nye lov om madspild i større supermarkeder, og stiller spørgsmålstegn ved, om den danske regering gør nok for at mindske madspild i Danmark. Vi konkluderer ikke noget konkret, men mener i høj grad at have fundet ud af, at der ikke blot mangler oplysning på området, men der er også behov for konkrete tiltag for at mindske madspild.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato9 jun. 2015
VejledereFehmerling Harrebye Silas

Emneord

  • waste
  • kapitalisme
  • madkultur
  • kultur
  • Zygmunt Bauman
  • Bauman
  • consumers
  • forbrugere
  • forbrugerisme
  • food waste
  • food
  • madspild