Lokationsbaseret spil

Christian Koefoed Jessen, Julian Stengaard, Morten Curdt Christiansen, Minna Munch-Jensen, Morten Agerby & Jacob Kriegbaum Caspersen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Roskilde Festival er et forsamlingspunkt for mange unge mennesker. De har alle det tilfældes, at de er på jagt efter et brag af en festival i venners lag, men i stor grad også efter den specielle stemning kun en festival besidder. Alt dette forstærkes af det årlige musikprogram, der bliver skudt i gang efter en festlig opvarmning på festivalens campingområde. Opvarmningen huser mange innovative tiltag, som bl.a. festivalens egen biograf og avis bidrager til samt de besøgendes tematiserede lejre m.m. Det er alt sammen idéer, der er med til at skabe den helt specielle stemning, Roskilde Festival er kendt for. Vi vil i dette projekt forsøge os med et nyt og anderledes tiltag i form af et GPS-baseret spil, hvor deltagerne, ved hjælp af deres mobiltelefoner, har mulighed for at deltage. Projektet er bygget op om en konceptbeskrivelse, et empiri-, teori- og metodeafsnit samt en endelig spilbeskrivelse. For at opnå det ønskede resultat har vi taget udgangspunkt i følgende metoder: Game design patterns, user interface-flow diagrammer, prototyper og endeligt usability testing i form af ”Wizard of Oz”-metoden. Ved at bruge resultaterne fra testen, og evaluere de forskellige funktioner og systemer i spillet, kommer vi frem til det bedst tænkelige koncept.

UddannelserBasis - Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato20 jun. 2011

Emneord

  • Lokationsbaseret
  • spil
  • Game design patterns
  • GRISK
  • RISK
  • Wizard of Oz
  • GPS
  • Roskilde Festival