Komplementfaktor C1q som en mulig biomarkør til diagnosticering af Alzheimers sygdom: Complementfactor C1q as a Possible Biomarker for Diagnosis of Alzheimer's Disease

Derya Aslan, Johanne Gudmand-Høyer, Elisa Pouline Jensen, Jeppe Kari, Maria Elena Klibo Lie, Sofie Sylvest Nielsen & Johan Olsen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

I dette projekt er en kausalmodel for ændringer i blodets koncentration af komplementfaktoren C1q under udviklingen af Alzheimers sygdom (AD) forsøgt opstillet. Det ønskes klarlagt om en sådan model kan beskrive, hvorvidt C1q kan bruges som en biomarkør til diagnosticering af AD. For at kunne opstille en model for en koncentrationsændring af C1q i blodet er der taget udgangspunkt i litteratur vedrørende AD’s patologi og komplementsystemets respons på AD. Da det antages, at C1q under normale omstændigheder ikke kan passere kapillærvæggen i centralnervesystemet, har det ydermere været nødvendigt at inddrage litteratur om blod-hjernebarrierens permeabilitet. I projektet sammensættes teorier og hypoteser, der er klarlagt ud fra litteraturen, til en kausalmodel. På baggrund af kausalmodellen afledes en hypotese for tilstedeværelsen af en koncentrationsændring af C1q i blodet. Hypotesen efterprøves eksperimentelt ved at sammenligne koncentrationerne af C1q i blod, cortex og cerebrospinalvæske hos vildtype mus med transgene mus, som har mutationer på generne for amyloid precurser protein og enzymet presenilin 1. Eksperimentet viste ingen synlig sammenhæng mellem koncentrationen af C1q og progressionen af AD-lignende ændringer i en musemodel for AD. Eksperimentet er ikke en afprøvning af den opstillede models fuldstændighed og konsistens, men af den heraf afledte hypotese. Vi konkluderer, at det eksperimentelle arbejde er for begrænset til at kunne afgøre modellens anvendelighed. Imidlertid har vi ikke fundet nogen afgørende argumenter for at forkaste den kausale model. *** This project concerns the setting up of a causal model for changes in the concentration of complement factor C1q in the blood during the progression of Alzheimer’s disease (AD). It is desired to determine if such a model can describe whether or not C1q can be used as a biomarker for AD. In order to set up a model for the presumed concentration changes of C1q in blood this project takes its basis in a literature study of the pathology of AD and the response to AD of the complement system. Since C1q under normal circumstances cannot pass the capillary wall in the central nervous system it has furthermore been necessary to involve literature about the blood-brain barrier’s permeability. In this project theories and hypotheses which are established from the literature are put together to a causal model. The presence of the concentration changes that are predicted by the causal-model-driven hypothesis are analysed experimentally. The experimental analysis is done by comparing the concentration of C1q in blood, cortex and cerebrospinal fluid from, respectively, transgenic mice with mutations in the genes coding for amyloid precursor protein and the enzyme presenilin 1, and wildtype mice. The experiment did not show any accordance between the concentration of C1q and the progression of AD-like changes in a mouse model for AD. The experiment is not a test of the causal model’s completeness and consistence but of the derived hypothesis. We conclude that the experimental study is too limited to decide whether or not the model is usable. However, we have not found any decisive arguments to reject the causal model.

UddannelserBasis - Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato20 jun. 2007

Emneord

  • Komplementsystemet
  • beta amyloid
  • Alzheimers
  • Biomarkør