Komplekset i Franz Kafka - En analyse af udvalgte fortællinger

Camilla Paludan Bruhn, Louise Hass Madsen, Helle Dyveke Nielsen, Michelle Skjold Pedersen & Nina Søndergaard Jakobsen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt beskæftiger sig med at belyse far/søn-komplekset i fire udvalgte værker af Franz Kafka. Vi har derfor valgt en psykoanalytisk tilgang til de tre fortællinger ’Dommen’, ’Fyrbøderen’ og ’Forvandlingen’ samt det autobiografiske værk ’Kære far, forstå mig ret’. Teorien, som analyserne vil basere sig på, er uddrag af Sigmund Freuds teori om barnets første udviklingsfaser; nemlig teorien om ødipuskomplekset og personlighedsmodellen. Ved anvendelse af teorien kommer vi i analyserne frem til, hvor der i de tre fortællinger udspiller sig en far/søn-konflikt, som netop indebærer et uafsluttet ødipuskompleks. Ligeledes kommer vi på baggrund af brevet, ’Kære far, forstå mig ret’, frem til, at denne konflikt også fyldte meget i Kafkas eget liv. I diskussionen beskæftiger vi os netop med parallellerne fra hovedpersonerne i fortællingerne til Kafka selv.

UddannelserBasis - Humanistisk Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato15 dec. 2009
VejledereMette Blok

Emneord

  • dommen
  • fyrbøderen
  • kompleks
  • far/søn-kompleks
  • Freud
  • Kafka
  • psykoanalyse
  • forvandlingen
  • Jødedom