Kan en diagnose påvirke den personlige identitet?

Helle Kassinger

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

De seneste 13 år er mistrivsel og lidelsesproblemer forøget hos unge piger, hvorledes den vestlige kultur beskrives som en risikokultur, hvor de unge bruger kroppen som symbol på psykologisk og social mestring, deraf er spiseforstyrrelser blevet en markant større del af nutidens sygdomsbillede.
Undersøgelsens formål var at identificere betydningen af en diagnose som personlighedsforstyrret, for unge pigers personlig identitet for at præcisere, hvorvidt det var diagnosens degraderende betydning, af personlige egenskaber som medfører overtagelse af den adfærd som diagnosen foreskriver, eller om det er iboende karakteristika nogle individer er født med og deraf kan udvikle en spiseforstyrrelse.
Der benyttes afvigelses sociologi i analysen for at undersøge, hvilke processer det medfører for unge pigers personlige identitet at føle sig udenfor fællesskabet og deraf, hvilke sociale strategier de benytter for at opnå størst mulig social accept.
Med formålet at undersøge hvem der har definitionsretten til at bestemme, hvordan et anderledes spisemønster skal diagnosticeres, hvem der har interesse i at fastholde eller kalde mistrivselsformer for; sygdom. Hvordan denne konstruktion er blevet til og hvilken indflydelse en dominerende medicinsk diskurs har på fællesskabets dannelses- og socialiseringsprocesser, i betydningsbærende læringsrum, som uddannelsesinstitutioner.

UddannelserPædagogik og Uddannelsesstudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdatojun. 2019
Antal sider70
VejledereJan Kampmann

Emneord

  • Betydningsfulde læringsrum