Kampen mod monopoldannelse - Europa-Kommissionen Versus Google

Rikke Michaelsen, Stine Howard Christensen, Tira Høver Petersen, Oliver Damgaard-Olesen, Rasmus Normann de Boer & Andreas Kriegbaum Søgaard Jensen

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Med Google værende en af de mest, hvis ikke den mest dominerende tech-gigant på det globale marked, opstår der i verdens institutioner alvorlige bekymringer for virksomhedens domains. Virksomhedens enorme tilstedeværelse sætter institutioner som Den Europæiske Union (EU) i en gennemgribende vanskelig situation, og spørgsmålet rejses.
Hvordan og til hvilken grad skal de regulere og kontrollere virksomheder, der galopere mod en monopollignende agenda?
Vanskeligheden i spørgsmålet ligger i kompleksiteten af EU, da unionen besidder en position, hvor den skal tilfredsstille medlemslandene samtidigt med, at den skal forsøge at forblive dominerende som institution på niveau med lignende institutioner.
I juli 2018 pålagde Europa-Kommissionen Google en massiv bøde på 4.34 milliarder euro – den største bøde nogensinde pålagt af unionen. For at forstå processen bag beslutningen er to aspekter nødvendige at analysere: Hvordan unionen fungerer samt analyse af beslutningsprocessen.
Ved brug af integrationsteorierne neofunktionalisme, liberal intergovernmentalisme samt en teoretisk forståelse for multi-level governance, vil rapporten indeholde en analytisk beskrivelse af EU. Formålet er at opnå en gennemgående forståelse for, hvordan unionen fungerer og agerer. Til sidst vil en policy-analyse indgå, som sammen med den integrationsteoretiske del vil arbejde mod en konklusion:
EU fungerer med en fordeling af magte, hvoraf Europa-Kommissionen fungerer som det overnationale organ. Selvom dette er tilfældet, findes der stadigvæk pres fra medlemslandene. Google-bøden er, i EU’s øjne, udtryk for at forsvare det indre marked fra fremmede monopolistiske trusler ved at håndhæve lovgivningen på konkurrenceområdet. Af den grund tjener de til fordel for aktører indenfor EU’s grænser, og man kan derfor konkludere, at den fungerer i medlemslandenes interesse.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato17 dec. 2018
Antal sider67
VejledereKasper Bering Liisberg

Emneord

  • Konkurrence-Kommission
  • EU
  • Google
  • Monopol
  • Margrethe Vestager
  • Mastodont
  • Konkurrencepolitik