Jagt i Danmark år 2000

Hans Peter Hansen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Denne rapport er en del af en specialeopgave fra Den teknologisk-samfundsvidenskabelige planlægningsuddannelse ved Institut for Teknologi, Miljø & Samfund på Roskilde Universitetscenter. Rapporten præsenterer fremgangsmåden og resultaterne fra en større postbesørget spørgeskemaundersøgelse – en såkaldt postenquete – gennemført med økonomisk støtte fra Friluftsrådet, blandt medlemmerne af Danmarks Jægerforbund i januar og februar år 2000. Rapporten er en del af et projekt med fællestitlen ”Jagt i Danmark år 2000”, hvis sigte har været todelt. For det første har det været projektets ambition at sætte jagten ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, i forhold til de problemer, der følger af, at samfundet de sidste årtier er blevet stadig mere urbaniseret, og som har medført at jagtens fysiske, sociale og demokratiske vilkår er under forandring. For det andet har det været projektets ambition at skabe en større og bredere viden om jagten og jægerne, end der hidtil har eksisteret. Det samlede projekt, ”Jagt i Danmark år 2000”, består foruden denne rapport af rapporten ”Jagt i Danmark år 2000” – Analyserapport, samt af en til analyserapporten tilhørende bilagsrapport. Rapportens indhold og resultater Nærværende rapport præsenterer metoden, forløbet og de beskrivende resultater fra selve postenqueten. Postenqueten inddrog ca. 1500 tilfældigt udvalgte medlemmer af Danmarks Jægerforbunds i alt ca. 88.000 medlemmer. Ca. 1200 – eller ca. 80% - besvarede det udsendte spørgeskema. Spørgeskemaet, der var opbygget som et multiplechoice skema, bestod af i alt 53 spørgsmål og sigtede først og fremmest på at belyse følgende forhold: • Jægernes sociodemografi, dvs. jægernes bosætningsmønster, uddannelse, beskæftigelse, indkomst etc. • Jægernes jagtadfærd, dvs. hvilke jagtformer, vildtarter, naturtyper etc. som jægerne især har deres opmærksomhed rettet mod. • Jægernes præferencer, dvs. hvilke jagtformer, vildtarter, naturtyper etc., som jægerne ville fortrække at inddrage i deres jagtudøvelse, hvis de frit kunne vælge uafhængig af økonomi og andre begrænsninger. • Jægernes engagement, dvs. hvor megen tid og hvor mange resurser jægerne benytter på jagten, samt hvor meget jagten i øvrigt betyder som fritidsbeskæftigelse. • Initiering og motivering, dvs. hvorledes jægerne er blevet introduceret til jagten og hvilken motivering, der ligger bag deres jagtinteresse. Med gennemførelsen af spørgeundersøgelsen er der for første gang indenfor jagtforskningen i Danmark skabt en bred samfundsfaglig viden om jagten i Danmark, og herunder et anvendeligt datamateriale, der kan bruges til mere detaljerede analyser af den rekreative jagt. Eksempler på sådanne analyser præsenteres i projektets anden rapport, ”Jagt i Danmark år 2000” – Analyserapport. Da det kun er en delmængde af jægerne, der indgår i undersøgelsen – nemlig medlemmerne af Danmarks Jægerforbund – danner datamaterialet ikke grundlag for at sige noget signifikant om alle jægerne i Danmark. Men da den undersøgte delmængde udgør over halvdelen af alle aktive jægere i Danmark, giver datamaterialet gode indikationer på jagtens vilkår og udtryk. I det følgende præsenteres – i sammenfattende form og i forhold til de fem udvalgte undersøgelsestemaer – undersøgelsens hovedresultater. Jægernes sociodemografi Det syd-, midt- og vestjyske område har relativt flest jægere, mens Storkøbenhavn og Nordsjælland har relativt færrest. – Opgjort på boligtype bor 60% af respondenterne i hus, og opgjort på urbaniseringsgrad er 40% bosat i byer over 2000 indbyggere. – Hovedparten af respondenterne er mellem 35 og 60 år og 60% angiver at have indløst jagttegn første gang før de fyldte 20 år. Mindre end 1% af respondenterne er under 20 år. – 2,6% af respondenterne udgøres af kvinder. – Uddannelsesmæssigt har 38% af de adspurgte ingen uddannelse udover grundskole. Af de, der har en uddannelse udover grundskole, er det først og fremmest en erhvervsfaglig uddannelse inden for håndværks-, kontor- eller serviceområdet, der gør sig gældende og beskæftigelsesmæssigt er flertallet – 63% – af respondenterne da også ansat indenfor håndværks-, kontor- eller serviceområdet. 1/3 af respondenterne er selvstændigt erhvervsdrivende. – Indkomstmæssigt er respondenterne i forhold til den øvrige befolkning overrepræsenteret i indkomstintervallerne fra kr. 200.000 og opover. Jagtadfærd Praktisk talt alle respondenterne har på et eller andet tidspunkt indløst jagttegn, og over 90% har udøvet jagt i 1999. Af de, der har udøvet jagt i 1999, har stort set alle været på jagt i Danmark, 15% været på jagt i Norden og 9% i det øvrige Europa. Mindre end 2% har været på jagt i andre verdensdele. – De jagtformer, der har haft den største tilslutning i 1999, er drivjagt med hund med en tilslutning på 80%, aften- og morgentræk (ikke fra båd) og pürsch- og anstandsjagt med hver ca. 63%. 42% har udøvet klapjagt og 14% jagt fra båd. Småvildtet er, med en tilslutning i 1999 på 95%, det vildt flest har jagtet, og hjortevildtet den vildtgruppe næstflest – 71% – har jagtet. Næsten alle, der har været på jagt i 1999 har benyttet haglgevær, hvorimod kun 68% har anvendt riffel. Det gennemsnitlige antal jagtdage med haglgevær er 17 og 10 for riffel. 32% af respondenterne har i 1999 ikke været på træningsbanen med haglgeværet, og 38% har ikke været på træningsbanen med riffel. – Fordelt på arealtyper har 70% af respondenterne været på jagt i skove og 66% på dyrkede arealer. Cirka halvdelen af jægerne har haft adgang til mere end 100 ha. jagtområde i 1999. – Kun 24% angiver, at de eller deres familie ejer deres mest benyttede jagtareal, mens lidt over 1% angiver staten som ejer. – 54% af respondenterne oplyste, at de havde mere end 10 kilometer til deres mest benyttede jagtterræn. – Flertallet af respondenterne har i 1999 udøvet jagt sammen med nære venner. Jagtpræferencer Prioriteringen af respondenternes foretrukne jagtformer i forhold til deres konkrete adfærd i 1999 er stort set den samme. Det er dog værd at bemærke, at kun 8% angiver, at de foretrækker klapjagten, selvom hele 42% i 1999 har udøvet denne jagtform. – Mere end 60% af respondenterne angiver, at de foretrækker at jagte med maksimalt 2 andre jægere. – Foretrukne arealtyper er skove og udyrkede arealer med en tilslutning på henholdsvis 46% og 30%. 15% foretrækker jagt på dyrkede arealer. Jagtengagement 79% har brugt 1 dag eller flere på vildtplejende aktiviteter. – Udover Jagttegnsafgiften brugte respondenterne gennemsnitligt ca. 12.000 kr. på jagt i 1999. Den største udgiftspost var jagtleje efterfulgt af udgifter til våben og ammunition og udgifter til rejseomkostninger. Selvom respondenterne brugte over 12.000 kr. i gennemsnit på jagt i 1999, har over halvdelen ikke brugt meget mere end 7.000 kr. på jagt i 1999. – Samlet brugte medlemmerne af Danmarks Jægerforbund omkring 1 milliard på jagtrelaterede udgifter i 1999, og knapt halvdelen af respondenterne er villige til at ofre 1000 – 5000 kr. yderligere om året for at fastholde muligheden for at gå på jagt. – For omtrent halvdelen af respondenterne udgør jagten den mest betydende fritidsbeskæftigelse, og 1/3 af respondenterne oplyser, at jagten har haft betydning for deres valg af bolig. Af de respondenter – 86% – der er gift eller samlevende, oplyser 25% at deres partner jævnligt deltager i deres jagtture, og 11% oplyser, at deres partner har taget jagttegn. – 88% af respondenterne oplyser, at de anvender det nedlagte vildt i egen husholdning. – Kun 8% af de, der ikke var på jagt i 1999, har helt opgivet jagten. Jægernes initiering og motivation 59% oplyser, at de blev introduceret til jagten af deres far eller en anden slægtning. 74% af respondenterne deltog i en jagt, før de fyldte 20 år, heraf 48% før de fyldte 16 år. Halvdelen af respondenterne oplyser, at deres far var jæger, og 66% mener at huske, at deres far var positivt indstillet til jagten. – Respondenternes hyppigst angivne motiver for at gå på jagt er ” jeg går/gik på jagt for naturoplevelsen” – 85% – ”jeg går/gik på jagt for at være sammen med gode venner” – 66% – og ”jeg går/gik på jagt for at få fred og ro fra en stresset hverdag” – 43% . 96% oplyser, at det ikke betyder noget for deres fremtidige jagtinteresse, hvis de én eller flere jagtsæsoner ikke nedlægger vildt.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 mar. 2001
Antal sider233