Iran- undertrykkelse og ideologisk manipulation som magtanvendelse: Iran - undertrykkelse og ideologisk manipulation som magtanvendelse

Alexander Wazi Vangstrup, Josefine Klysner Thomsen & Ghadir Najem Al-Saraf

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Dette projekt har til formål at undersøge hvordan det iranske regime har formået og stadig formår at fastholde sin magt siden den islamiske revolution i 1979 og op til nu. Projektet kigger nærmere på hvordan opretholdelsen af politisk legitimitet har ændret sig under Ayatollah Khomeinis tid fra karismatisk autoritet til traditionel autoritet under Ayatollah Khamenei. Khamenei havde ikke samme karismatiske og religiøse legitimitet som Ayatollah Khomeini, og derfor brugte han Revolutionsgarden og Basij til at opretholde regimets politiske legitimitet. I den forbindelse blev Revolutionsgarden og Basij indblandet i politik og enhederne havde myndighed til at udøve fysisk vold, hvilket har medført, at det iranske styre i dag har nærmet sig en politistat. Projektet kigger nærmere på hvordan undertrykkelse udført af Revolutionsgarden og Basij blev brugt som middel til opretholdelsen af det iranske regimes magt i forbindelse med Green Movement. Revolutionsgarden og Basij er regimets apparat, der udøvede vold mod bevægelsen og opererede online med tiltag, der gjorde det svært for Green Movement at kritisere regimet. Afslutningsvis undersøger projektet hvordan regimet bruger ideologisk manipulation og kontrol til opretholdelsen af magten. Dette kommer blandt andet til udtryk i rekruttering af nye medlemmer af Basij og gennem enhedens træningslejre hvor regimets politiske og religiøse principper bliver indoktrineret i medlemmerne. Basij er allestedsværende og prædiker disse principper ud til resten af befolkningen. I forlængelse af dette kan det konkluderes, at undertrykkelse og ideologisk manipulation begge er elementer, som det iranske regime benytter sig af til at legitimere magten.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato18 dec. 2018
Antal sider32
VejledereGorm Rye Olsen

Emneord

  • Iran
  • magt