Infektioner fra flåter

Line Emilie Birch Mazanti Kraul, Hibatullah Rahman Ghazi Hassan, Süveyda Konmaz, Amani Emad Ali & Cloudia Alfreet

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

Dette projekt omhandler et litterært studie af, hvilke bakterier den danske skovflåt, Ixodes ricinus, er bærer af, samt en diskussion af, hvordan forskellige faktorer har medvirket til stigningen af flåter i Danmark i perioden 2000 til 2018. Projektet frembringer den nødvendige viden om skovflåtens mor-fologi, hvilke patogene bakterier, den bærer, samt behandlinger af infektionerne. Ydermere indeholder opgaven en analyse af data fra Statens Serum Institut, der viser antallet af testede patienter for flåtbår-ne infektioner i Danmark i perioden 2000 til 2018 samt antallet af positivt testede patienter i landsdele-ne Sjælland, Jylland, Fyn og Bornholm. Projektet konkluderer, at den danske skovflåt, Ixodes ricinus, er bærer af bakterierne Anaplasma phagocytophilum, Rickettsia rickettsii, Fransicella tularensis, Candidatus Neoehrlichia mikurensis, Borrelia burgdorferi og Bartonella henselae, samt virussen Tick-Borne Encephalitis og parasitten Babesia. Det samlede antal af positivt testede patienter i perio-den 2000 til 2018 er 12061 ud af 85293 patienter i Danmark. Samtidig er der sket en stigning i antallet af flåter i Danmark på baggrund af faktorer som klimaforandringer og rådyr.

UddannelserMedicinalbiologi, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato20 maj 2019
Antal sider38
VejledereKaren Angeliki Krogfelt