I VAND TIL KNÆENE: Om samspillet mellem kommuner og vandråd i relation til afgrænsning af vandløb

Benedict Steffensen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Implementeringen af EU’s vandrammedirektiv har nået anden planlægningsfase, som strækker sig fra 20162021. I anden vandplansperiode er det besluttet at inddrage vandråd. Vandråd blev ligeledes med succes inddraget i første planperiode. Vandråd består af interesseorganisationer og foreninger, og i den anden planperiode skal de hjælpe med tre opgave: 1) Afgrænsning af små vandløb 2) Udpegning af vandløb som kunstige og stærkt modificeret og 3) kommentering på videreførte indsatser fra første vandplansperiode. Dette speciale beskæftiger sig med opgave 1 og 2. Ideen om inddragelse af interessenter stammer fra EU, men niveauet af inddragelse er i høj grad defineret af medlemslandene selv. Dette speciale ønsker at undersøge samspillet mellem kommunen og vandråd i relation til, hvordan tilgangen til opgave 1, om afgrænsning af små vandløb, og opgave 2, om udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb, bør se ud? Til at besvare problemformuleringen undersøges tre temaer: A) Er regelgrundlaget klart? B) Hvordan er det tekniske grundlag for udpegningen? C) Er klima- og grundvandsproblematikkerne inddraget?
Målet med at se på regelgrundlaget var at undersøge vandrådenes rolle. Undersøgelsen viste, at vandrådenes rolle er rådgivende, og vandrådene har ingen hjemmel til at træffe beslutninger. Selv om det er kommunen, der laver den endelige plan, er organisationerne i vandrådene stærke interessenter, der er derfor en risiko for konflikter, hvis kommunerne ikke vælger at inddrage vandrådenes beslutninger. I den tekniske undersøgelse af opgaven kom det frem, at regeringen har fastlagt kriterier for afgrænsning af små vandløb på et specifikt niveau. Der er derfor i afgrænsningen af de små vandløb ikke lagt op til, at vandrådene skal kunne bidrage med deres egen lokale viden. Yderligere er kriterierne besluttet politisk og sat med værdier, hvor små vandløb med gode muligheder for god tilstand udtages, og vandløb med lille naturværdi medtages. Generelt er både opgave 1 og 2 forsimplet på et niveau, hvor det ikke medregner anden planlægning. En måde at inddrage en større kompleksitet er ved inddragelse af Driver, Pressure, State, Impact og Response modellen (DPSIR). DPSIR inddrager en større kompleksitet ved både at se på, hvilke faktorer der er vigtige for erhverv og landbrug, mens den samtidig viser effekten på miljøet og samfundet. DPSIR viser imidlertid ikke tendenser, og skal planlægningen være robust, er særlig inddragelse af klimaforandringer vigtigt. I de kommende år bliver det mere og mere vigtigt, at vandløb kan bruges til at lede større mængder vand væk for at undgå oversvømmelse. Samtidig kan en ændring i nedbørsmønsteret betyde flere og længere tørre perioder om sommeren, der kan gøre det vanskeligt at opnå god økologisk tilstand.
Til sidst blev det diskuteret, om opgave 1 og 2 burde have handlet om prioritering i stedet for at gennemgå alle vandløb. En presset tidsplan og to fastlagte fløje ledte til konflikter i nogen vandråd. Interview deltagere til specialet var alle enige om, at en prioriteringsopgave ville have givet et større incitament for samarbejde, og et samlet vandråd vil stå stærkere end individuelle udtalelser.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato25 jan. 2018
Antal sider92
VejledereTyge Kjær & Ole Erik Hansen

Emneord

  • Vandråd
  • Inddragelse
  • DVFI
  • Vandløb
  • Kunstig og Stærkt modificeret
  • Afgrænsning af vandløb
  • Vandløbs tilstand
  • Vandmiljø
  • Danmarks vandløb
  • Kommuner og vandråd
  • Vandrammedirektivet
  • Vandplaner