I skyggen af min stemme: Et autoetnografisk speciale om tilblivelsesprocesser hos personer med et kommunikationshandicap, og betingelserne for social inklusion gennem sociale medier

Martin Merrild

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Udbredelsen af internettet har skabt nye betegnelser for menneskers interaktion, og specielt udbredelsen af sociale medier har taget fart i de seneste år, med nye muligheder for at kommunikere med mennesker verden over.
For mit eget vedkommende har jeg anvendt online kommunikation siden barndommen, og derigennem haft mulighed for at kompensere for det kommunikationshandicap, jeg er født med. I mine øjne er online kommunikation ikke et hjælpemiddel, hvormed jeg kan styrke mit eksisterende sociale netværk af venner og bekendte. Det er snarere en social og samfundsmæssig anerkendt teknologi, som giver nye muligheder for social inklusion for personer med et kommunikationshandicap.
Det videnskabelige grundlag for det pædagogiske arbejde med personer med et kommunikationshandicap er i dag ganske betragtelig. Selv har jeg modtaget taleundervisning i store dele af min barndom og tidlige ungdom. Omvendt er førstehånds-perspektivet i akademisk sammenhæng af naturlige årsager begrænset på området. I dette speciale undersøger jeg min tilblivelse som individ, for at blive klogere på mine betingelser for social inklusion, og gennem interviews med andre i lignende situation, undersøger jeg mulighederne (og begrænsningerne) for at give udtryk for sine tanker, følelser, håb og drømme.

UddannelserKommunikation, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato21 sep. 2017
Antal sider104
VejledereChistina Hee Pedersen

Emneord

  • kommunikationshandicap
  • tilblivelsesprocesser
  • subjektiveringsprocesser
  • subjektivering
  • normalisering
  • stereotypisering
  • talehandicap
  • talevanskeligheder
  • autoetnografi
  • social inklusion
  • sociale medier
  • poststrukturalisme
  • feminisme
  • alternativ og supplerende kommunikation
  • augmentative and alternative communication
  • ASK
  • AAC