Hvordan er regeringens diskurs om borgere med ikke-vestlig baggrund med til at legitimere en begræsning af denne gruppes rettigheder? Hvordan er regeringens diskurs om borgere med ikke-vestlig baggrund med til at legitimere en begræsning af denne gruppes rettigheder?

Rose Holm

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

Resume
Dette projekt vil undersøge, hvordan indgreb i ikke-vestlige borgeres frihedsrettigheder bliver legitimt i dagens Danmark. For at undersøge fænomenet er der inddraget tre cases: loven mod hadprædikanter, tildækningsforbuddet og regeringens nyeste ghetto-udspil. Disse tre cases kan på hver deres måde siges at være udtryk for en indskrænkelse af ikke-vestlige, og særligt muslimske, borgeres frihedsrettigheder hhv. ytringsfrihed, religionsfrihed og princippet om at alle er lige for loven. Disse lovforslag bliver undersøgt ved hjælp af diskursanalytisk metode, for at udlede hvilke diskurser regeringen og forslagenes støttepartier fremføre for at få lovforslagene til at fremgå legitime. Derudover er det også udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, for at se i hvor høj grad befolkningen har overtaget regeringens diskurs. For at forstå hvorfor de udledte diskurser virker legitimerende, er Goffmans teori om stigma og Peter Høilunds teori om Frygtens Ret inddraget.
Det kan ud fra undersøgelsen konkluderes, at lovforslagene formår at blive legitimeret ved hjælp af en lang række diskurser, som medvirker til en stærk stigmatisering af de såkaldte ’parallelsamfundsborgere’. Denne stigmatisering af gruppen er, ifølge Goffman, med til at gøre at ’de normale’ ikke ser dem som hele mennesker, men blot ser deres stigma. Igennem denne proces bliver det lettere for ’de normale danskere’ at acceptere diskrimination af de ’miskrediterede individer’. Derudover bliver deres sociale afvigelse også diskursivt fremstillet som en trussel mod ’Danmark’ og ’danskheden’. Regeringens diskurs taler direkte til frygten for ’terror’ og ’utryghed’ hos befolkningen og sætter derimod en vision om et ’sikkert’, ’frit’ og ’trygt’ Danmark op, som det de kæmper for. Som kendetegnene for Frygtens ret, er denne kamp mod ’de onde kræfter’ med til at skabe et billede af Danmark i undtagelsestilstand, hvori nødvendighedens lov kan udøves. Denne diskurs om lovforslagenes nødvendighed er medvirkende til at befolkningen vil acceptere lovforslagene i et håb om sikkerhed mod ’truslen’ til gengæld. Dermed er regeringens diskursive fortællinger om ’parallelsamfundsborgerne’ og deres ’miskrediterende træk’ altså med til, at legitimere en begrænsning af gruppens rettigheder.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato2018
Antal sider49
VejledereAnders Ejrnæs

Emneord

  • parallelsamfund
  • ghetto
  • diskursanalyse
  • ikke-vestlige
  • Frygtens Ret
  • Stigma
  • Rettigheder