Hvordan er en naturvidenskabelig artikel struktureret? Med udgangspunkt i to betydningsfulde artikler om DNA

Susanne Enig, Niclas Helge Ulla Nilsson, Isabella Maria Thorsø Nielsen, Eimear Eichstedlund de Búrca, Sara Willum Bro & Magnus Skjold Frederiksen

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Følgende projekt omhandler opbygningen af en naturvidenskabelig artikel. I teorien belyses
hvilke faktorer, der har indflydelse på en artikels opbygning, disse faktorer præsenteres som
en guideline og ligger til grund for analysen af to artikler. Herunder forklares det, hvilke elementer en artikel bør indeholde, hvilket anvendes til at analysere to artikler, indenfor samme
felt; DNA. Artiklerne, der tages udgangspunkt i, er; “Studies on the Chemical Nature of the
Substance Inducing Transformation of Pneumococcal Types” skrevet af Oswald Avery, Colin
MacLeod og Maclyn McCarty i 1944 og “Molecular Structure of Nucleic Acid” skrevet af James
Watson og Francis Crick i 1953. Watson og Crick modtog en Nobelpris i 1962, hvorimod Avery
aldrig modtog en - grunden til dette vil blive diskuteret. Der udarbejdes en argumentationsanalyse, af artiklernes hovedpåstande, på baggrund af Toulmins argumentationsanalysemodel. I konklusionen belyses det, at der ikke er en konkret sammenhæng mellem dét at skrive
en god artikel, og om man opnår anerkendelse. Det konkluderes, at der er mange faktorer,
der influerer på, hvorvidt en forfatter modtager en Nobelpris. Samt at det ikke kun er betydningen af den forskning der er lavet. Samtidig konkluderes der, at hvis en opdagelse er banebrydende, er måden hvorpå en artikel skrives, mindre betydelig. Målgruppen for dette projekt
er individer som er interesseret i, og gerne vil lære hvad en artikel bør indeholde, og hvordan
den burde opbygges.

UddannelserBasis - Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato17 dec. 2018
Antal sider37
VejlederePeter Kamp Busk

Emneord

  • Artikelskrivning
  • artikel
  • Oswald Avery
  • James Watson og Francis Crick
  • DNA
  • Nobelpris
  • Toulmins analyse
  • pradigmeskift