Hvis jeg kan, kan du også

Nana Folke

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Specialet undersøger hvad der sker med et uddannelsestiltag som rollemodelkampagnen fra det udtænkes på kampagneniveau af ministerium og kommune til det sætter sig igennem i den sociale praksis - selve uddannelseskonteksten. Specialet argumenterer for, at den måde rollemodelkampagnen er organiseret og udformet på afspejler en særlig tendens i tiden, hvor forholdet mellem stat og borger reformuleres, idet borgeren får en mere fremtrædende rolle end tidligere. En tendens, der i rollemodelkampagnen slår igennem ved at det er etniske minoritetsunge selv, der har klaret sig igennem uddannelsessystemet, som skal motivere og inspirere andre etniske minoritetsunge til på lignende måder at gennemføre en uddannelse. Specialet indskriver sig i en ramme, hvor et stigende fokus på den enkelte ikke analyseres som et udtryk for mindre statslig styring, idet individerne blot er styret på nye måder. Derfor undersøger specialet, med et teoretisk udgangspunkt i det Foucault inspirerede governmentality begreb, hvordan rollemodelkampagnen gennem det moderne neoliberale styringsrationale, forsøger at forme en særlig type af individer, men også hvordan rollemodellerne og eleverne navigerer i forhold til kampagnens bestræbelser. Da governmentality rammen kritiseres for at tegne et top down billede, hvor man fokuserer på styring fra de styrendes perspektiv, inddrages også poststrukturalistisk positioneringsteori, der har et blik for de afbøjninger og brud, der kan opstå fra rollemodellerne og elevernes side, når kampagnen implementeres i praksis. Den metodologiske ramme er baseret på observationer af rollemodelbesøg på to folkeskoler samt interviews med kampagnekoordinatorer, rollemodeller og folkeskoleelever. Specialet konkluderer ud fra governmentality rammen, at rollemodelkampagnen i høj grad afspejler det moderne neoliberale styringsrationale ved at facilitere en række bestemte subjektiveringstilbud, der forsøger at skabe individer, der fremstår aktive, ansvarlige og foretagsomme. Rollemodellerne synes, på den ene side, at forstærke disse subjektiveringstilbud, men viser, på den anden side, også tegn på brud, i form af, at omgivelserne i det the lived life levet liv opsætter grænser for hvor aktiv og foretagsom man kan være. Eleverne synes, på baggrund af deres umiddelbare reaktion på kampagnen, delvist at overtage de subjektiveringstilbud kampagnen og rollemodellerne faciliterer, men opponerer indimellem også imod.

UddannelserPædagogik og Uddannelsesstudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato30 jun. 2010

Emneord

  • Neoliberal
  • unge
  • etniske minoriteter
  • Mitchell Dean
  • Uddannelse
  • Poststrukturalisme
  • Rollemodeller
  • Folkeskole
  • Governmentality
  • Nikolas Rose
  • ungdomsuddannelse