Hvad er public service? En diskurs- og receptionsanalyse af DR's licenskampagne

Anne Katinka Sverker Brøndum

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

I slutningen af 2017 kørte DR en ny licenskampagne: “Hvad er public service?” på de sociale medier. Her ønskede de at nå ud til en ung målgruppe på 18-29 årige, da det er den aldersgruppe, hvor markant færrest betaler licens, selvom ni ud af 10 af dem benytter sig af DR’s platform(e). Hensigten med kampagnen var, at benytte sociale medier til at skabe en åben dialog med målgruppen om, hvad public service er og værdien af den (Christiansen 2017). DR har valgt sociale medier som kanal for kampagnen på baggrund af deres mulighed for dialogskabelse med målgruppen. Men sociale medier kan dog også skabe kommunikationsstrategiske udfordringer. Lisbeth Klastrup forklarer, hvordan organisationer står over for et paradoks i forhold til deres strategiske kommunikation på sociale netværksmedier, da disse medier både giver øget kontrol og fjerner kontrol. De giver kontrol, da organisationen på sin egen profil har fuld kontrol over sin selvfremstilling til hverdag og i krisesituationer, da de her kan kommunikere direkte til interessenter og fans. Sociale netværksmedier fjerner dog også kontrollen, da organisationens troværdighed skabes af og i samspil med brugere og meningsdannere, som organisationen ikke har mulighed for at styre: “heller ikke i ens eget kommentarfelt!” (Klastrup 2017, s. 23). Den danske public service opstod med en tanke om, at alle samfundets borgere skulle have adgang til nyheder, information og kulturelt indhold. I dag har den almene borger dog adgang til nyheder, underholdning og information på en lang række andre platforme, hvortil der sættes spørgsmålstegn ved public service relevans i den digitale tidsalder. En licenskampagne på sociale medier synes dermed også at skabe kommunikationsstrategiske udfordringer, da betalingen af licens er et stærkt omdiskuteret emne i Danmark. Hertil beskriver Henrik Søndergaard også, hvordan det i fremtiden bliver sværere at legitimere betalingen for public service gennem licens, da: “Unge mennesker har nærmest vendt flow-TV ryggen, fordi der er et nyt medieforbrug helt uden om public service-medierne. Så kan der blive flere og flere sortseere” (Olsen & Kaus 2018). Ovenstående overvejelser, har motiveret mig til at undersøge de muligheder og udfordringer, som sociale medier skaber for DR’s strategiske kommunikation af public service til den unge målgruppe for kampagnen “Hvad er public service?”.

UddannelserKommunikation, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jun. 2018
Antal sider80

Emneord

  • public service
  • sociale medier
  • facebook
  • strategisk kommunikation
  • kampagne
  • receptionsanalyse
  • diskursanalyse