How to Make America Great Again? Et studie af hegemoniske kampe i præsidentvalgkampen 2016

Jens Bjørn Gefke Grelck, Anna Rosa Vallebo Svendsen, Emma Busk Johansen & Carmen Mirea Robrahn

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Formålet med dette projekt er at undersøge vores analyseobjekt Donald Trump, der
vandt det amerikanske præsidentvalg 2016. Vi vil undersøge, hvordan heftigt
debatterede begreber som populisme, det postfaktuelle samfund og det liberale
demokrati kan hjælpe os til en bedre forståelse af omstændighederne, der gjorde det
muligt for en karakter som Trump at vinde over den erfarne modkandidat Hillary
Clinton. Projektet vil tage udgangspunkt i teori om populisme af Jan-Werner Müller
og Ernesto Laclaus diskursteori. Desuden vil helheden være karakteriseret af et
gennemgående tema og en diskussion om sandhed og det amerikanske politiske
værdigrundlag understøttet af William H. Riker og Alexis de Tocqueville.
Analysen er opdelt i tre dele: 1) Trumps bekendtgørelsestale, hans politiske manifest
“Amerika på krykker - How to Make America Great Again” og hans brug af det
sociale medie Twitter, 2) den første præsidentdebat mellem Trump og Clinton og to
faktatjek-hjemmesider og 3) en behandling af det brede spektrum af empiri ved at
bruge populismeteori af Jan-Werner Müller og videnskabsteoretiske perspektiver om
sandhed.
Ud fra dette konkluderer vi, at Donald Trumps artikulatoriske praksis positionerer
sig indenfor en populistisk og postfaktuel diskurs, der udfordrer den hegemoniske
liberale diskurs. Vi kan hermed forstå Trumps succes som en del af en bredere
hegemonisk kamp i det liberale demokrati.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato20 dec. 2016
Antal sider81
VejledereFlemming Juul Christiansen

Emneord

  • Donald Trump
  • Populisme
  • Det postfaktuelle samfund
  • Ernesto Laclau
  • Jan-Werner Müller
  • Diskursteori
  • Hegemoni
  • Præsidentvalgkamp
  • USA
  • Twitter