HIV-smittedes hverdagsliv i Danmark

Amanda Winther Manfeld Simonsen & Nana Elisabeth Paja Senderovitz

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

HIV-smittedes hverdagsliv i Danmark Vores interesse i dette projekt er baseret på et ønske om at undersøge et forholdsvis uudforsket område og således udbrede kendskabet til HIV. Projektet omhandler HIV-smittedes hverdagsliv i Danmark, og hvordan de håndterer følelser relateret til sygdommen. Dette er bearbejdet ud fra en socialkonstruktivistisk tilgang. Vi har undersøgt problemstillingen på baggrund af fem kvalitative interview med fire HIV-smittede, der adskiller sig fra hinanden i alder, køn, seksuel orientering og tidspunkt for smitte, samt en sygeplejerske tilknyttet epidemiafdelingen på Rigshospitalet. Vores kernebegreber er skam og stolthed, der er udarbejdet af Thomas Scheff. Disse begreber benyttes i samspil med Catharina Juul Kristensens håndteringsstrategier. Sekundært inddrages forskellige begreber omkring afvigelse og stigmatisering. Vi har konkluderet, at de HIV-smittede håndterer deres status i relation til de følelser, der opstår i interaktion med andre mennesker. Derved kan håndteringsstrategierne variere alt efter situationen, men den er betinget af tidligere erfaringer og forforståelser relateret til sygdommen, såvel som hvordan omverdenen reagerer.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato18 jun. 2014
VejledereCatharina Juul Kristensen

Emneord

  • chicagoskolen
  • Goffman
  • HIV
  • Shutz
  • socialpsykologi
  • AIDS
  • Kristensen
  • hverdagsliv
  • Scheff
  • socialkonstruktivisme