Historieskabelse i Sygdomsfortællinger

Anne Raun, Helene Jensen, Amanda Nielsen, Linne Brade, Anna Dølper, Anne-Mette Østergaard & Franka Lykke

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Udgangspunktet for dette projekt udspringer af en interesse for, hvad der sker, når et menneske bliver ramt af en livstruende sygdom. Den overordnede teori, som vi har benyttet os af, er Jerome Seymour Bruners teori om narrativitet og selv samt Bernard Eric Jensens teori om menneskers evne til at skabe historie i den levede hverdag. Vi benytter endvidere Arthur W. Franks teori om narrativitet, selv og historieskabelse i det specifikke tilfælde alvorlig sygdom, som han fremstiller i The Wounded Storyteller. Frank præsenterer tre narrativer, som sygdomsramte får tilbudt af samfundet og som de kan benytte i fortællingen om deres sygdom. På baggrund af vores teori har vi udarbejdet en analyse guide. Denne anvender vi på to konkrete sygdomsfortællinger, henholdsvis Tina Brændgaards Klædt Af og Brian Holms Den Sidste Kilometer.

UddannelserBasis - Humanistisk Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato11 jun. 2012
VejledereTove Elisabeth Kruse

Emneord

  • Historieskabelse
  • Sygdomsfortælling