Højrepopulisme - Den politiske kultur i Italien og Frankrig i det 20. århundrede

Mads Sørensen, Felix Kevin Engrose, Rasmus Camillo Jensen & Mia-Björk Andersen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

I dette projekt leder vi efter den eksplicit historiske løsning på et traditionelt sociologisk problem. Ved at analysere den politiske kultur i henholdsvis Italien og Frankrig og dens udvikling fra slutningen på 1. verdenskrig i 1918 op gennem tre særskilte perioder i europæisk historie i det 20. århundrede – mellemkrigstiden og 2. verdenskrig (1918-1945), efterkrigstidens årtier og den kolde krig (1945-1991) samt årene umiddelbart efter Sovjetunionens opløsning (1991-2000) – vil vi forklare den højrepopulistiske politiks fremgang i begge lande og dens tiltrækningskraft hos den almene befolkning. Ved hjælp af en omfattende historiografi sammensat af eksperter fra flere forskellige fagtraditioner, blandt andet den allestedsnærværende Hans-Georg Betz, undersøger vi diverse partier, der er kendt for at udøve populisme, herunder det nationalt og socialt konservative Front National i Frankrig og Italiens regionalistiske Lega Nord, og sammenligner deres forskellige strategier og fremgangsmåder med henblik på at se, hvordan de har – eller ikke har – påvirket hinanden på tværs af landegrænsen mellem de to nationer. Vi lærer, at som de to lande har separate politiske kulturer, særligt i ly af 2. verdenskrig da højreekstremisterne regerede og samarbejdede med Nazityskland, har de højrepopulistiske partier fokuseret på mange af de samme politiske emner, men har prioriteret dem meget forskelligt for at samle lokalbefolkningerne og vinde deres støtte. Eksempelvis er den xenofobiske idé og fjendebilledet af de udefrakommende, der ønsker at underminere nationen, fremherskende i Frankrig; mens de i Italien ikke har modtaget den samme mængde immigranter, hvilket således har modvirket vigtigheden heraf i den politiske kultur.

UddannelserHistorie, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato26 maj 2015
VejledereHans-Åke Persson

Emneord

  • Frankrig
  • Lega Nord
  • Højrepopulisme
  • Fascisme
  • Le Pen
  • Front National
  • Italien