Gymnasiale dispositiver; intellekt - demokrati - netværk

Mads Strarup

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Nærværende speciale, der centrerer sig omkring den danske gymnasieskolen tager sit indledende, motivationsmæssige afsæt i de forskellige rumlighedskonceptioner, der historisk set har udgjort rammen for denne uddannelsesinstitution. Engang foregik undervisningen af gymnasiets elever i lukkede klasseværelser. I det nyeste gymnasiebyggerier er dette ikke længere tilfældet. Klasseværelsets vægge er brudt ned og bygningsmassen fremstår derfor transparent. Denne rumlige transformation som gymnasieskolen synes at have undergået, synes endvidere også at finde en række sammenlignelige paralleller i måderne hvorpå lærerrollen, elevrollen, begrebet om tidslighed etc., også har ændret sig gennem gymnasiehistorien. Ærindet med dette speciale er med inspiration fra Nietzsches genealogiske tradition at præsentere en historisk forankret analyse, der kan begribe gymnasieskolens transformationer, og således bidrage med specifikke forklaringsmodeller, der kan anskueliggøre de særegne logikker der bl.a. ligger bag transformationen fra en gymnasial rumlighedskonception til en anden. Specialet er opdelt i tre hovedanalyser, der hver i sær belyser tre forskellige tidsperioder i gymnasieskolens historie; 1) 1871-1903, 2) 1958-71 og 3) 2005-. Det er gennem disse tre analyser at gymnasiehistoriens transformationer vil blive fortolket og fremstillet. Til indfrielsen af specialets ærinde indtager den franske filosof Michel Foucaults dispositivanalytik (le dispositifs) det grundlæggende filosofiske fundament. Endvidere udgør Foucaults Survellier et Punir det analytiske omdrejningspunkt i den første og anden analyse. I det tredje og sidste analyse, er det analytiske apparat udskiftet, således at det her er den danske filosof Anders Fogh Jensens Projektsamfundet, som udgør det teorianalytiske omdrejningspunkt. De tre analyser af gymnasieskolen fremviser de gensidigt-forskelligartede betingelser som hver af de tre typer af gymnasieskoler, skal vurderes i relation til. Disse betingelser konkluderende opsamles i tre nøglebegreber; Intellekt, Demokrati og Netværk. Og det synes som konkluderende slutbemærkning, synes det acceptabelt, at påpege hvorledes at gymnasieskolen – med Foucaults dispositivanalytik in mente – har ændret sig fra at være disciplindispositiveret til projektdispositiveret.

UddannelserFilosofi og Videnskabsteori, (Bachelor/kandidatuddannelse) KandidatSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 sep. 2009
VejledereAnni Greve & Kasper Risbjerg Eskildsen

Emneord

  • Projektsamfundet
  • Anders Fogh Jensen
  • Genealogi
  • Michel Foucault
  • Disciplin
  • Rumlighed
  • Projekt
  • Dispositiv
  • Overvågning og Straf
  • Gymnasieskolen