Fragmenteret fortællinger: En undersøgelse af fragmenteret storytelling af influencere på Instagram

Nicolai Lykkegaard Fjeldsted & Ditte Cecilie Rolle

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Vi vil i dette projekt undersøge og behandle influencere på Instagram, og hvordan
de udnytter performativ kommunikationsformer og -genrer til at konstruere og
fremvise historier om dem selv og deres liv.
Vores interesse og motivation til at undersøge dette, bunder i at begge parter i
denne gruppe er store forbrugere af sociale medier; og især Instagram. Instagram
er en platform, som vi finder særdeles spændende, da det er en platform hvor man
bl.a. kan dele billeder og videoer af sig selv, og hvor man, som influencer, deler
fragmenter af sit liv.
Vi vil gennem en syntese af forskellige teorier og metodiske tilgange undersøge,
hvordan vores to influerencere @migogmintinderbaby og @rockpaperdresses benytter
sig af Erin Rands korisk kommunikation, Babara Czarniawskas narratologi,
SIGMA’s virksomhedsbranding og Wolfgang Funks autencitet samt Erika Fischer-
Lichtes performance som virkemidler for kommunikationsformer og -genrer.
Vi har i vores opgave analyseret og diskuteret, hvordan disse to influerencere
arbejder med performative og æstetiske virkemidler for at skabe en relation og
kollektiv til og om deres følgere. Vi har kortlagt deres individuelle æstetik og performativitet.
Vi har analyseret og diskuteret, hvordan de og deres content indgår
i relation til deres følgere, samt hvordan de skaber en autentisk relation til deres
content. Ydermere har vi undersøgt, hvordan de indsamlede fragmenter indspiller
og tilpasser sig deres konstruktion om, hvem de gerne vil være og opfattes som. Vi
mener, at vi vha. fragmenteret storytelling kan behandle de instagramprofiler, der
arbejder med en kronologisk og multimodal fremstilling af et(eller flere) plot(s),
som konstruerer en fortælling omkring det, som de ønsker at fortælle om.

UddannelserPerformance-design, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato16 dec. 2019
Antal sider52
VejledereFabian Holt

Emneord

  • Instagram
  • influencer
  • sociale medier
  • fjeldsted
  • rolle
  • performativ kommunikation
  • storytelling