Fra vækst til balance: Hvordan Danmarks økonomi bliver miljømæssigt bæredygtig og sikrer for menneskelig trivsel

Mikkel Kjær & Rune P. Wingård

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Problemformulering: Hvorvidt formår den nuværende økonomiske udvikling at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling, og medvirke til at sørge for menneskelig trivsel? Hvorvidt kan teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre sikre ovenstående målsætninger, og hvilke konkrete tiltag kan der igangsættes i Danmark for at påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt? Vi analyserer os frem til at den nuværende økonomiske udvikling hverken er miljømæssigt bæredygtig eller formår at sikre menneskelig trivsel. Samtidig viser vi at mainstream økonomisk tankegang har et medansvar for den økonomiske udvikling, og argumenterer for at en anden økonomisk tilgang er nødvendig. Derfor introduceres dynamisk ligevægtsøkonomi med særligt udgangspunkt i The Great Transition af tænketanken New Economics Foundation. Vi viser denne teori har bedre mulighed for at sikre at den økonomiske udvikling bliver miljømæssigt bæredygtig og sikrer menneskelig trivsel. Dernæst undersøger vi Danmark som case ift. hvilke tiltag der vil bidrage til at omstille den danske økonomi. Til sidst diskuteres hvilke barrierer der kan forhindrer denne omstilling, og der gives slutteligt fire løsningsforslag der kan hjælpe omstillingen på vej. Projektet benytter 9 ekspertinterview: Klimaminister Martin Lidegaard, formand for Folketinget Mogens Lykketoft, sekretariatsleder i det Økologiske Råd Christian Ege, forkvinde for Klimakommissionen Katherine Richardson, professor i økologisk økonomi Inge Røpke, journalist fra Information Jørgen Steen Nielsen, chefkonsulent i Det Miljøøkonomiske Råd Poul Schou, tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup og Videnschef i Concito Torben Chrintz.

UddannelserInternationale Udviklingsstudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato21 dec. 2012
VejledereJesper Jespersen

Emneord

  • the great transition
  • samfund
  • danmark
  • klima
  • økologisk økonomi
  • bæredygtig udvikling
  • menneskelig trivsel
  • miljø
  • dynamisk ligevægtsøkonomi
  • økonomi
  • ekspertinterviews
  • tomas sedlacek
  • politik
  • omstilling
  • 2020-planen
  • new economics foundation