Fra Esbjergdeklaration og klorerede POPér til dansk regulering af industriens PVC-forbrug via offentlig

Maria-Louise Lindgaard Galamba

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Afhandlingens hovedproblemstilling er regulering og anvendelse af PVC, hvor hovedformålet er at belyse mulighederne for, at en produktorientcret reguleringsstrategi i form af en offentlig "grøn" indkøbspolitik kan påvirke den teknologiske udvikling i plastbranchcn og fremme udvikling og udbud af PVC-fri produkter. Hovedproblemstillingen belyses på to niveauer. Det ene niveau er det industristrukturclle: Hvilke teknologiske og industristrukturelle faktorer må der indtænkes i den indkøbspolitiske regulering af PVCforbruget? Det andet niveau er det reguleringsmæssigc: Hvilke miljøpolitiske strategier er der indeholdt i den danske regulering af PVC-forbruget? Afhandlingen består af tre dele. I den første del redegøres der for afhandlingens mål og metode og del teoretiske grundlag for de centrale betragtningsmåder (kap. 1). Der udpeges fire hovedtemaer Politiske processer, statslig regulering, industristruktur og produktionsprocesser (s. 19). Det metodiske grundlag for behandling af industristruktur og produktionsprocesser udvikles nærmere på grundlag af et teknologibegreb, som anskues fra to forskellige vinkler: en struktur- og en procesbetragtning. Industristrukturbetragtningen tager udgangspunkt i M. Porter, hvorfra der udvikles en teoretisk begrundet model til analyse af industristrukturen indenfor plastbranchcn og PVC-sektoren med fokus på effekten af den statslige regulering (kap. 2). Procesbetragtningen tager udgangspunkt i SETAC's livscyklusvurderingsmodellcr. På basis heraf formuleres en model for PVC-produkters systemgrænser og miljøeffekter. Den anden del af afhandlingen behandler de politiske processer, som har ført frem til de aktuelle reguleringsmæssige PVC-problemstillinger (kap. 4) og den generelle udvikling af den danske miljøregulering (kap. 5). Analysen af de politiske processer omhandler de internationale hændelser, som har sat klor på den miljøpolitiske dagsorden, herunder Esbjergdeklarationen. Følgende herpå belyses den danske PVC-debat og dens udgangspunkt i dioxiner og affaldsforbrænding, og den danske PVC-aftale som må karakteriseres som kulminationen på denne debat. Afslutningsvis behandles den parallelt løbende svenske debat og den seneste danske politiske diskussion i tilknytning ti et ikke gennemført folketingsforslag om afvikling af PVC-anvendelsen. Denne udredning begrunder behovet for at undersøge potentialerne i en offentlig "grøn" indkøbspolitik, som et statsligt reguleringsinstrument. Afhandlingens tredjedel præsentere tre analyser. Der indledes med en analyse af stofstrømmene med vægt på de klororganiske forbindelser i PVC-produktionens livscyklus med det formål at fastslå miljøproblemernes omfang og lokalisering, altsammen baseret på den procesbetragtning der blev introduceret under metodeafsnittet (kap. 6). Den efterfølgende analyse omfatter detaljerede undersøgelser af PVC-industriens værdisystem med det formål at karakterisere de konkurrencestrategier, som har været afgørende for de nationale såvel som de internationale industrier indenfor området (kap. 7). Undersøgelsen af disse to områder begrundes i behovet for at afsøge de potentielle muligheder i offentlig "grøn" indkøbspolitik. Den tredje analyse omfatter undersøgelse af offentlig "grøn" indkøbspolitik som en del af den produktorienterede miljøregulering. Undersøgelserne omfatter bl.a. indhold, kravspecifikationer og institutioner i tilknytning til offentlig "grøn" indkøb, samt en analyse af tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlige "grønne" indkøb i de tre kommuner - Albertslund, Roskilde og Ballerup med en opsamling på de problemer og konflikter som erfaringerne herfra peger på (kap. 8). Afhandlingen indeholder en detaljeret diskussion af resultaterne og en sammenfattende konklusion, rettet mod analysens to hovedniveauer. På det industristrukturclle niveau konkluderes at det offentlige ikke aktuelt har en sådan styrke, at det i væsentlig grad kan påvirke industrien til udvikling af PVC-fri produkter. På det reguleringsmæssige niveau kan konklusionerne sammenfattes i, at der her mangler en række understøttende aktiviteter, herunder eksplicitte miljøpolitiske målsætninger, værktøjer til miljøvurdering af produkter samt mangel på den nødvendige indkøbsekspertice.

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 nov. 1997
Antal sider210
VejledereTyge Kjær