Folkeskolen i spændingsfeltet mellem brede og snævre sundhedsstrategier: En specialeafhandling om Den Sundhedsfremmende Skole

Christina Haahr Bach & Katrine Hagen Lema

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

I denne specialeafhandling undersøger vi, hvorfor det kan være svært for skoler at integrere et bredt sundhedsbegreb i deres sundhedsstrategier. Vi diskuterer ogsa , hvilke betydninger skolernes strategier kan have for Den Sundhedsfremmende Skole. Specialets metodiske tilgang er tostrenget, og i analysen inddrages dokumenter i en interaktionistisk analyse og meningsfortolkning af interview. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et casestudie af to sjællandske folkeskoler. Centralt for specialets analyse er, at begge skole trækker pa en bred, WHO-inspireret sundhedsforsta else. Dette sta r i kontrast til, at skolerne umiddelbart har et individualiseret og livsstilsfokuseret omdrejningspunkt i deres strategier frem for et fokus pa levevilka r. Skolerne er medlemmer af SundSkoleNettet, en privat organisation, der ønsker at fremme sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen. SundSkoleNettets intervention tager udgangspunkt i en række obligatoriske kropslige ma linger og er udtryk for et biomedicinsk sundhedsbegreb. Denne form for intervention tegner et paradoks mellem skolernes brede sundhedsforsta elser og skolernes sundhedsstrategier, der med denne tilgang i praksis har fokus pa kost og motion samt elevernes livsstil. Vi peger pa , at disse snævre strategier kan have stigmatiserende og marginaliserende konsekvenser, hvilket i sidste ende kan skabe usundhed. Strategierne tilrettelægges endvidere ud fra en individualiseret top down-tilgang, pa trods af folkeskolens forma l om demokratisk dannelse og lærernes brede forsta else af sundhed. Vi konkluderer, at der ba de er formelle og uformelle institutionelle betingelser, der spiller ind pa skolernes mulighed for at integrere et bredt sundhedsbegreb. Disse betingelser blandt andet kan forklares i det videnshierarki, vi ser mellem biomedicinsk sundhedsviden og skolelærernes pædagogiske faglighed. Videnshierarkiet betyder, at lærerne selv oplever deres viden som irrelevant i forhold til sundhed, na r sundhed defineres i biomedicinske termer. Det vil derfor være en afgørende forudsætning for folkeskolens fremtidige succes med kollektiv, empowermentbaseret sundhedsfremme, at indsatserne i højere grad tilrettelægges og valideres i samarbejde med lærere og aktører med pædagogisk faglig indsigt samt med ægte elevdeltagelse.

UddannelserSundhedsfremme og Sundhedsstrategier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 apr. 2011
VejledereKirsten Bransholm Pedersen

Emneord

  • Folkeskolen
  • Sundhed