FMT- og farmakologisk behandling af Crohns sygdom

Zahraá Al-Radi, Dina Aldamim, Ayan Ahmed Yusuf & Johan Lykkeberg Ringström

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

Dette projekt er et metastudie og har til formål at undersøge og vurdere den mest effektive behandling af Crohns sygdom af hhv. fækal mikrobiota transplantation (FMT) og farmakologiske behandlinger. Tarmmikrobiota er dynamikken i tarmmikrobiomet, som hovedsageligt består af bakterie phyla Bacteroidetes og Firmicutes. Når inflammationsmekanismen aktiveres ved autoimmune sygdomme, vil immunsystemet blive hyperaktivt. Immunsystemet vil angribe kroppens eget tarmvæv, da det anses som værende fremmede eller uvedkommende stof. Crohns sygdom er en inflammatorisk autoimmun tarmsygdom og forekommer blandt andet af en dysbiosis i tarmmikrobiotaen. Farmakologisk behandling med diverse medikamenter og manipulation af tarmmikrobiom ved FMT kan muligvis behandle Crohns sygdom i tarmen. Effektiviteten af både FMT og farmakologisk behandling med diverse medikamenter til behandling af Crohns sygdom analyseres med udgangspunkt i nyere forskning. Behandlingerne vurderes enkeltvis og sammenlignes indbyrdes iht. behandlingsformen.
Det sundeste mikrobiom er et mangfoldigt tarmmikrobiom, da en større diversitet i tarmmikrobiota opretholder en balanceret bakteriesammensætning i tarmen. Den mest effektive behandlingsform kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, da begge behandlingsformer har høje succesrater, dog vurderes de begge effektive med mindre afvigelser. Generelt havde FMT behandling i alle casestudier en succesrate på over 50%. FMT behandling havde oftest færre og mildere bivirkninger end diverse medikament behandlinger. Medikamentet Ustekinumab havde milde bivirkninger og en succesrate på 83,6 %. Risankizumab havde ingen bivirkninger og en succesrate på 71%. På trods af, at der allerede findes anvendte medikamenter, er det nødvendigt at forske i nye og anderledes behandlingsmetoder for at finde bedre alternativer. Dette kan føre til nyere forskning inden for forskellige og mere effektive metoder. Desuden skal der benyttes mere kontrollerede og komplekse dyreforsøg, hvis der skal udvindes resultater, som kan benyttes ift. forsøg og behandling af mennesker. Både FMT behandling og farmakologisk behandling med diverse medikamenter har vist sig effektive imod Crohns sygdom, men for at vurdere hvilken er mest effektiv, kræves videre forskning, idet FMT behandling stadig er nyt.

UddannelserMedicinalbiologi, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato27 maj 2019
Antal sider57
VejledereFatima AlZahraa Alatraktchi

Emneord

  • FMT
  • farmakologi
  • medikament
  • antibiotika
  • tarmmikrobiom
  • tarmmikrobiota
  • Crohns sygdom
  • bakterier
  • inflammation
  • effektivitet
  • ustekinumab
  • risankizumab