Fluidum - Et radioprogram om studie og identitet i den flydende modernitet

Nico Ambelas & Martin Bekker Jensen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Specialets formål er at udvikle en serie radioprogrammer til Universitetsradioen om den moderne studerendes problemer samt at udvikle en refleksionsramme omkring denne udviklingsproces. Programseriens faglighed hviler på både humaniora og samfundsvidenskab. Målgruppen er studerende og Fluidum søger at formidle en analyse af de unges placering i det, der kaldes for den flydende modernitet. Det teoretiske grundlag består af Zygmunt Baumans sociologiske hermeneutik og Anthony Giddens strukturationsteori og Thomas Ziehes kulturteori. De formidlingsteoretiske overvejelser bygger bl.a. på Pierre Bourdieus, Henrik Dahls, Henrik Juels, Jan Krag Jacobsens og Leif Becker Jensens arbejder. I specialet undersøges hvorledes kommunikationsprocessen er forløbet, hvordan fagligheden formidles og hvilke virkemidler der anvendes. I den forbindelse er der foretaget en test af formidlingen over for en målgruppe bestående af studerende.

UddannelserKommunikation, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jun. 2006
VejledereJan Krag Jacobsen

Emneord

  • Studie
  • Zygmunt Bauman
  • Radio
  • Faglig formidling
  • Identitet
  • Flydende modernitet