Fiskesamfundet i North Selangor Peat Swamp Forest: en malaysisk tørvesump

Jacob Buch-Andersen & Anders Cold

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Intensive studier af fiskesamfundet i North Selangor Peat Swamp Forest (NSPSF) viste en artsrigdom på 29 arter fordelt på 12 familier, svarende til ca. 11% af den samlede artsrigdom kendt fra regionen omkring den malaysiske halvø. Studier udenfor NSPSF viste en forekomst af 17 arter fordelt på 8 familier. Fiskene forekom i menneskeskabte kanaler, hvor det akvatiske miljø bestod af sortvand med en pH-værdi på 3,5-4,1. I alt 15 afspærrede kanalstrækninger (forsøgsstationer på ca. 15 meters længde), heraf 2 placeret umiddelbart udenfor NSPSF, blev affisket under henholdsvis tør- og vådsæsonen til estimering af bl.a. abundance og biomasseforhold. Der forekom mellem 0-17 forskellige arter på de enkelte forsøgsstationer. Forsøgene viste, at den hyppigst forekommende art på individniveau var Puntius hexazona, mens den største biomasse blev udgjort af arten Belontia hasselti. Individtætheden på stationerne i NSPSF varierede i tørtiden fra 0-147,4 individer/m3 og i vådtiden fra 0-15,7 individer/m3. Biomassen varierede i tørtiden fra 0-204 g/m3 og i vådtiden fra 0-23,8 g/m3. Overordnet kunne det konstateres, at NSPSF ichtyologisk set er kendetegnet ved et heterogent fiskesamfund. Af samtlige repræsenterede arter indenfor NSPSF var de fleste enten stenotopiske for sortvand eller surt vand, mens en begrænset andel var repræsenteret af eurytopiske arter. Dette fordelingsforhold var omvendt på stationerne udenfor NSPSF. Størrelsesmæssigt fordelte fiskesamfundet sig således, at der forekom mange individer med en lille standardlængde og få individer med en stor standardlængde. Den trofiske komposition af arter ændredes ikke væsentligt, hverken i tid eller rum. Den største procentvise andel af individer blev i begge sæsoner udgjort af omnivore arter, mens den næststørste andel bestod af insektivore arter. Herefter fulgte piscivore og detrivore arter. Det blev sandsynliggjort, at fiskesamfundet i NSPSF optræder efter et cyklisk livsmønster. Lave iltkoncentrationer i vandet var af betydning for kompositionen af fiskesamfundet, idet en stor del af de forekommende arter var udstyret med et accessorisk åndingsorgan. Tilgengæld udviste de kun svagt fluktuerende parametre pH og ledningsevne ingen synlig forklaringsgrad for variationerne i fiskesamfundets struktur. Den terrestriske vegetation omkring kanalerne viste sig at være af betydning for det akvatiske sortvandsmiljø både i og udenfor NSPSF. Specielt var skyggeeffekten og de deraf følgende temperatursænkninger afgørende for den aktuelle fiskeforekomst. Endvidere var den omkringliggende terrestriske vegetation af betydning for fødetilgængeligheden i det akvatiske habitat, idet en stor del af fiskenes fødeemner stammer fra allochtont materiale. Det konstateres, at Biotisk Intergritetsindeks (IBI) som moniteringsværktøj har en ringe anvendelsesgrad på fiskesamfund i sortvandshabitater. Laboratoriestudier af seks udvalgte arters respons overfor fluktuerende temperatur- og iltforhold afslørede generelt høje termiske tolerancetærskler hos alle arter (>35°C), mens kun arterne med accessoriske åndingsorganer var upåvirkede af lave iltforhold (

UddannelserMiljøbiologi, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jul. 2000