Fairphone - fair for hvem? En undersøgelse af socialøkonomiske virksomheders rolle i den globale kapitalisme med udgangspunkt i Fairphone som Case

Karin Vibeke Quaade & Bjørg Lucca Skaaning

Studenteropgave: Masterafhandling

Abstrakt

Med udgangspunkt i problemformuleringen Hvordan udfordrer den socialøkonomiske virksomhed Fairphone den kapitalistiske model og tilbyder et alternativ er emnet for denne opgave socialøkonomiske virksomheders rolle i den globale kapitalisme. Den socialøkonomiske virksomhed Fairphone er opgavens case. Ud fra et empirisk materiale af interviews med tre forskellige aktører i Fairphones værdikæde; forbrugeren, en repræsentant for Fairphone og videnspersoner i det østlige Congo belyses motiver og effekter af Fairphone. Herved, omend ikke “afprøves”, så i hvert fald perspektiveres Fairphones formålserklæring som socialøkonomisk virksomhed. En præmis for undersøgelsen er, at Fairphone i undersøgelsen ses for at være en del af den internationale kampagne mod konfliktmineraler: en kampagne med mange forskellige aktører og ansigter.

Det empiriske materiale er indsamlet i Danmark, Holland og Congo ud fra en fast spørgeguide, men tilpasset forskellige interviewformer; face-to-face og email.

Det teoretiske fundament for undersøgelsens analyse er Boltanski og Chiapellos nye kapitalisme, definitioner af en socialøkonomisk virksomhed som de udtrykkes i Verloop og Hillens “Social Enterprise Unravelled”, Hulgårds Sociale Entreprenører og definitioner af den politisk bevidste forbruger baseret på Andersen og Tobiasens empirisk baserede analyse af “Politisk forbrug og politiske forbrugere”.

Metodemæssigt arbejder vi ud fra et hermeneutisk udgangspunkt, og til vores analyse trækker vi på Gillham, hvor hovedelementer fra det empiriske materiale fremanalyseres og sættes i spil i forhold til teorien og tre underspørgsmål. Det gøres for at belyse problemformuleringen.

I diskussionen sættes hovedpunkterne fra analysen op over for teoretikerne Boltanski og Chiapellos nye kapitalisme. Her fokuseres primært på, hvad det er for et alternativ som Fairphone, og med Fairphone den internationale bevægelse mod konfliktmineraler, opstiller: hvilken effekt har den, hvem gavner den - er den overhovedet et alternativ til mainstream mobiltelefon-udbuddet? Fungerer Fairphone måske bare som en dårlig samvittighed; med Boltanski og Chiapello som en indbygget form for social kritik i den ny kapitalisme, sådan som den ser ud i sin tredje fase (1968- ). Det diskuteres, hvilke udsigter Fairphone som case på en socialøkonomisk virksomhed, der træder ind på det globale marked med formålserklæringen at revolutionere den måde produkter bliver lavet, har for at skabe social forandring.

Opgaven konkluderer, at i forhold til den teoretiske ramme, så kan Fairphone meget nemt være et alternativ iklædt kapitalismen nye klæder, og altså bare være med til at legitimere den. Socialøkonomiske virksomheder, hvis de ses som udtryk for en social kritik, har dermed ringe muligheder for at ændre den kapitalistiske model og retning. Trods gode forsæt om at skabe et alternativ, vil kapitalismens absurditeter - at ophobe penge og værdier (Fogh Jensen 2011:40) - og udbytte de yderste led i profitmaximeringens tegn ikke ophøre.

Det er det ene spor. Men der er også en anden retning. Den retning, hvor Fairphone går imod strømmen, slår sig op på at ville noget andet og bedre end det kommercielle mainstream marked, og søger at trække en forbrugermasse med sig. Fairphone siger, at de vil ændre den måde produkter bliver lavet på og markedet fungerer på trin for trin, altså lidt ad gangen. I konklusionen udelukker vi ikke, at dette kan være tilfældet. En langt større empirisk undersøgelse af socialøkonomiske virksomheders rolle i kapitalismen ville muligvis kaste lys herover.

UddannelserMaster i Socialt Entreprenørskab (MSE), (Masteruddannelse) Master
SprogDansk
Udgivelsesdato25 maj 2016
VejledereLuise Li Langergaard

Emneord

  • Fairphone, Socialøkonomisk virksomhed, Ny kapitalisme, Congo, Konfliktmineraler, Politisk forbruger, Luc Boltanski, Eve Chiapello, Hermaneutik, Casestudie