Fælles containerboliger: Et design af midlertidige studieboliger

Daniel Gross Bjerregård, Jonas Wandall Grandjean, Johan Delfs & Farid Djakhan

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Denne rapport undersøger, hvordan man bedst muligt kan designe en midlertidig studiebolig på Godsbanegården på Vesterbro. Rapporten tager udgangspunkt i Hevners tre-cyklus model. Gennem designets proces er der indsamlet viden fra arkitekturteori af bl.a. arkitekterne Christopher Alexander, Steen Eiler Rasmussen og Kenneth Frampton, kombineret med brugerorienterede undersøgelser af studerendes behov og ønsker om en studiebolig. Rapporten vægter den brugerorienterede viden højt i den iterative designproces. Brugerundersøgelserne viser, at en stor gruppe af de studerende har et ønske om fælles faciliteter og byliv omkring boligens placering. Dernæst fusionerer rapporten arkitekturteorier, erfaringer fra containerboligprojekterne CPH Village og Urban Rigger samt brugerundersøgelsen ud i et designforslag til opstilling af en gruppe studieboliger på Godsbanegården. Boligmodulerne består af tre 40-fods containere, som tilsammen danner fire værelser med privat toilet og bad, fælles køkken- og opholdsrum for de fire beboere.

UddannelserBasis - Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato18 dec. 2018
Antal sider46
VejledereMajken Toftager Larsen

Emneord

  • containerboliger
  • studieboliger
  • arkitektur
  • midlertidig bebyggelse