Etablering på det danske fastfoodmarked

Felix Sebastian Olsen, Joy Amping Wade, Simon Rasmussen, Søren Lønholm & Nana Wiaberg Boesen

Studenteropgave: Bachelorprojekt

Abstrakt

Dette projekt omhandler, hvilke elementer der gør sig gældende, når en virksomhed skal etablere sig på det danske fastfood marked. Dette undersøges ved hjælp af et casestudie med Max Burgers, primær indsamlet data samt en relevant teoriramme. Michael E. Porters teori omkring Five Forces skal, i samspil med en dokumentanalyse, undersøge kundernes forhandlingsstyrke på det danske fastfood marked. Dernæst skal den primære empiri undersøge, hvilken forbrugergruppe der er på det danske fastfood marked ved brug af Svend Hollensens teori omkring Segmentering, for at få en forståelse for hvad de forventer af fastfood restauranter. Dette gøres ved brug af interview med masterfranchisetager Michael Raffnsøe samt et elektronisk spørgeskema. Til slut vil der ud fra personlige spørgeskema interviews og det elektroniske spørgeskema undersøges, hvordan forbrugernes kendskabsgrad er til Max Burgers ved brug af Kevin L. Kellers konceptualisering af brand-knowledge samt ved brug af The Graveyard Model. Resultaterne af projektet viste, at det er store aktører på fastfoodmarkedet, som optager pladsen i forbrugernes hukommelse. Forbrugerne er loyale overfor disse store aktører, på trods af de lave switching costs som eksisterer på det danske fastfoodmarked. Derudover viste resultaterne, at Max Burgers burde være kompatibel med fastfoodmarkedets nuværende forbrugertype, men ud fra undersøgelsen har Max Burgers ikke kunne drage nytte af dette på grund af deres forbrugeres overordnede lave kendskabsgrad. Der blev ultimativt fundet frem til en sammenhæng mellem forbrugernes kendskabsgrad og Max Burgers markeds resultater.

UddannelserErhvervsøkonomi, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato28 maj 2018
VejledereAnders Peter Hansen