En undersøgelse af to medietypers rammesætning af SKAT i en medialiseret virkelighed: En undersøgelse af to medietypers rammesætning af SKAT i en medialiseret virkelighed

Ditte Dyrby & Laura Ullbrich

Studenteropgave: Kandidatprojekt

Abstrakt

Inden for de seneste årtier har mediernes betydning og rolle i det moderne samfund ændret sig; hvor medierne tidligere blev betragtet som afsenderstyrede, kan medierne i dag betragtes som medieinstitutioner, som er styrede af deres rolle over for publikum samt disses behov og købekraft (Hjarvard, 2009). Medierne har fået så magtfuld en position i samfundet, at medierne ikke længere kan anskues som en selvstændige institutioner eller teknologier, der er adskilt fra samfundets øvrige institutioner og kultur (Hjarvard, 2009: 5). Medierne er således “(...) blevet en integreret del af andre institutioners virke, samtidig med at de har opnået en selvstændighed, så andre institutioner i et vist omfang må underordne sig mediernes logik” (Hjarvard, 2009: 6).
Med mediernes ifølge medieteoretikeren Stig Hjarvard magtfulde position i samfundet spiller rammesætning af nyhedsartikler en afgørende rolle for, hvordan samfundets borgere forstår, fortolker og handler på baggrund af disse (Hjarvard, 2009). Claes de Vreese behandler ligeledes mediernes indflydelse i samfundet samt disses rammesætning af nyheder heri, hvor Vreese påpeger, hvorledes “One influential way that the media may shape public opinion is by framing events and issues in particular ways” (Vreese, 2005: 51). Dette betyder således, at publikum kan blive påvirket af den måde, hvorpå medierne rammesætter nyheder, institutioner og begivenheder på, hvilket kan få betydning for, hvor den offentlige viden og meningsdannelse bevæger sig hen.

Denne interessante og aktuelle medieudvikling i det moderne samfund vil vi behandle i dette projekt, hvor vores analytiske nedslag er funderet på to danske mediehuse. Det danske mediebillede tæller blandt andet public service-mediet DR samt det private medie Berlingske Tidende, som er nogle af de største mediehuse og omdrejningspunktet for dette projekts interessefelt. Særligt er public service-mediet DR et unikt mediehus at undersøge, idet ifølge Kulturministeriets seneste public service-kontrakt for DR pointerer, at “(...) DR er uafhængig af økonomiske, kommercielle og politiske interesser og udgør en uundværlig del af den demokratiske debat. DR udfylder desuden en vigtig
rolle som skaber og formidler af dansk kunst og kultur”1. Denne public service-kontrakt betyder således, at DR som medie skal være uafhængig af diverse samfundsmæssige interesser, der måtte eksistere i det danske samfund, og at deres rolle som public service- medie stiller krav til deres journalistik og rammesætning af de pågældende nyheder på tværs af platforme. Ifølge Stig Hjarvard er public service-institutioner “(...) underlagt samfundets almene interesse; de skal i deres programvirksomhed repræsentere de forskellige samfundsinstitutioners virke og give en balanceret repræsentation af de forskellige interesser, der findes inden for politik, kunst, videnskab (...)” (Hjarvard, 2009: 17). På baggrund af public service-kontrakten har vi således en forventning om, at DR optræder som et interessefrit og balanceret medie, som producerer en form for journalistik, der bør besidde en høj grad af objektivitet og neutralitet. Men - hvordan forholder det sig i mediebilledet anno 2017?
I dette projekt arbejder vi ud fra en teoretisk antagelse, der baserer sig på Stig Hjarvards teori om samfundets medialisering, hvor medierne er blevet underlagt mere kommercielle logikker, og at den objektive journalistik derfor er blevet tilsidesat af medierne og samfundets udvikling (Hjarvard, 2009). I projektet vil vi undersøge de to medietypers brug af rammesætning i denne medialiserede virkelighed. Derfor vil vi i vores førstkommende analysedele undersøge, hvordan og hvorvidt DR som public service- medie og Berlingske Tidende som privat medie rammesætter i deres journalistiske materiale i form af ti udvalgte nyhedsartikler. Herefter vil et komparativt analyseafsnit optræde, hvor vi adresserer forskelle og ligheder i brugen af rammesætningen på tværs af de to medietyper.
Til at undersøge de nærværende to mediers brug af rammesætning i deres producerede nyhedsjournalistik har vi som casestudie valgt den statslige institution SKAT, hvor vores analytiske nedslagspunkt vil være en tilfældigt udvalgt tidsperiode i mediebilledet om SKAT.

UddannelserDansk, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato3 jan. 2017
Antal sider53
VejledereSimon Borchmann

Emneord

  • framing