Embedsmandens rolle i skandalesager

Julie Rosenbäck Christensen, Tobias Hinkbøll Andersen & Zainab Al Asadi

Studenteropgave: Fagmodulprojekt

Abstrakt

Dette projekt tager udgangspunkt i embedsværket og forholdet mellem politikere og embedsmænd i forbindelse med Tamilsagen og Statsløsesagen. Projektet lægger ud med en redegørelse af disse to cases, for derefter at undersøge forholdet mellem politikerne og embedsmændene, samt mediernes rolle i skandalesager. Projektet sluttes med en diskussion om offentlighedsloven samt hvorfor vi ser en stigning i antallet af skandaler på trods af den lov, som på mange måder begrænser mediernes adgang til politiske dokumenter.
Derudover benytter vi fire teorier. Dette er Webers rationelle bureaukratimodel herunder kritikken af Weber kalder Post-Bureaucracy. Derudover benytter vi principal-agent teorien samt Stig Hjarvards medialiseringsteori. For at undersøge det har vi primært benyttet det kvalitative casestudie, dokumentanalyse, enkelte tabeller til at vise stigningen i antallet af skandalesager samt modeller til at vise hvordan offentlighedsloven så ud før og efter i forhold til centraladministrationen. I vores redegørelse har vi beskrevet sagernes forløb herunder hvem der begik fejl i de enkelte sager samt hvilke konsekvenser det medførte. I Tamilsagen fandt vi, at Ninn-Hansen havde givet en ulovlig ordre til sine embedsmænd, mens vi i Statsløsesagen fandt ud af, at embedsmændene havde hemmeligholdt oplysninger for ministeren. I vores projekt blev det beskrevet hvordan enkelte aktører var rationelle eller egennyttemaksimerende. Dette gjorde vi ved hjælp af Webers rationelle bureaukratimodel og principal-agent teorien. Medialiseringsteorien var med til at underbygge hvorfor vi ser en stigning i antallet af skandalesager.
I vores diskussion fandt vi, at der var forskellige synspunkter på hvorvidt offentlighedsloven begrænsede mediernes adgang til centraladministrationen. Politikkerne var naturligvis glade for aftalen, da størstedelen af partierne bakkede op om aftalen, mens Jesper Tynell og Folketingets ombudsmand argumenterer for, at journalister får endnu svære arbejdsbetingelser, fordi loven ikke skaber den åbenhed, som politikerne ellers påstod. I den anden del diskuterede vi hvorvidt der kunne være en stigning i antallet af skandalesager på trods af denne lov. Her fandt vi frem til, at medierne de senere år er blevet mere kundefokuserede, hvilke både medialiseringsteorien bakker op om, men også Blach-Ørsten, som tidligere har forsket på dette område understøtter dette

UddannelserPolitik og Administration, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato29 maj 2017
Antal sider60
VejledereJesper Dahl Kelstrup

Emneord

  • politisk skandalesag
  • Tamilsagen
  • Statsløsesagen
  • medialisering