Ekspert- vs. lægviden: Studie omhandlende planlægningsprocesser i arbejdsmiljøarbejdet

Kim Peter Gyldenkvist & Maria Blankholm

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Resume Problembaggrund Vi skal i Danmark tilbringer en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet – mange timer om året og mange år af vores liv. Statistik fortæller os at den danske arbejdsstyrke, i stor grad får ondt af at gå på arbejde, og til trods for et stort fokus gennem en årrække fra arbejdsmiljøeksperters (forskere og arbejdsmiljøprofessionelle) og politikeres side, er smertebilledet i bedste fald stadig det samme. Problemformulering Problem-konklusion: Store dele af den danske medarbejderstyrke oplever arbejdsrelaterede smerter i bevægeapparatet, og til trods for at man igennem de seneste 15 år har haft stor fokus på at nedbringe mængden af smerter, er tallet stigende. Opstillede hypotestiske præmisser til afprøvning: • Den ekspertstyrede tilgang medvirker til at de arbejdsmiljøorienterede interventioner ikke har den ønskede effekt. • Det er ikke de vigtigste forandringer der bliver gjort i arbejdsmiljøarbejdet Metode I studiet arbejdes der ud fra en kritisk realisme tilgang. For at afdække problemformuleringen, arbejdes der med en konkret case, hvor der både indhentes kvantitative spørgeskema data og kvalitative observations – og interviewdata. Resultater Der fremstår tydelige forskelle i de implementeringsforslag der bunder i den ekspertstyrede tilgang og i de der er fremført af de medempowerede medarbejdere. Forskelle der bl.a. vedrører kultur på arbejdspladsen. Af resultaterne fremgår en større oplevelse af anerkendelse, indflydelse og meningsfuldhed i forhold til denne intervention hos det medinddragede team end hos det team er gennemgik en standard ekspertstyret intervention. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at måle effekt ifht. oplevede smerter. Konklusion Tendenser peger på at begge stillede præmisser, kan være medvirkende årsager til opstillede problem-konklusion. Dette fordi det tyder på at man ved en ren ekspertstyret tilgang, kan have vanskeligt ved at opnå den nødvendige viden om arbejdspladsen, og at det derfor kan resultere i implementeringer som medarbejderne ikke kan forholde sig til – implementeringer hvor medarbejderne ikke oplever at blive anerkendt, have indflydelse eller føle er meningsfulde, hvilket kan resultere i at der ikke opstår den ejerskabsfølelse der er vigtig for effekten af implementeringerne. Perspektivering Hvis det bliver muligt at tilrettelægge en arbejdsmiljømæssig intervention som i højere grad tager udgangspunkt i den specifikke kontekst, vil interventionerne sandsynligvis være meget mere effektive og perspektiverne ved en vellykket arbejdsmiljømæssig indsats vil både afstedkomme større produktivitet for arbejdsgiverne, større arbejdsglæde for arbejdstagerne, færre smerter og generel forøget livskvalitet. Søgeord: Arbejdsmiljø, Medarbejderinddragelse, Ekspertrollen, Empowerment, Muskel-skeletbesvær   Abstract Background In Denmark we spend a great deal of our lives at work – many hours per year and many years of our lives. Statistics tell us that a great amount of the Danish workforce experience work-related pein. Despite a major focus for several years from experts (researchers and working environment professionals) and politicians, are the statistics still the same – it still hurts. Problem Statement Problem-conclusion: Large parts of the Danish workforce experience work-related musculoskeletal pain, and despite the fact that there over the last 15 years has been a major focus on reducing the amount of pain, it is rising. Hypotheses for testing: • The expert-driven approach contributes to the interventions are not having the wanted effect. • It is not the most important changes being made for the working environment. Methods In the study is of a critical realism direction. To uncover the prolem, we work with a specific case where both quantitative survey data and qualitative observations - and interview data is obtained. Results There are clear differences in the implementation proposals that are rooted in the expert-driven approach, and they raised the involved employees. Differences among other things, relating to culture in the workplace. Results show a greater sense of recognition, influence and meaning in relation to this intervention by the involved team, than in the team underwent a standard expert guided intervention. It is currently not possible to measure the effect relating experienced pain. Conclusion Trends indicate that both hypotheses can be contributing factors to the stated problem-conclusion. This is because it suggests that a complete expert aproach, may makes it difficult to obtain the necessary knowledge of the workplace and that it therefore can result in implementations which employees can not relate to - implementations where employees do not experience to be recognized, to have influence or feel the implementations are meaningful. All this can result in a lack of ownership, which is important for the effect of the implementations. Perspective If it is possible to organize a working environmental intervention that fits the specific context of the intervention, it is likely to be much more efficient for a successful working environment. It will bring greater productivity, greater work-related satisfaction for employees, less pain and overall improved quality of life. Keywords: Working Environment, Employee involvement, Role of the Expert, Empowerment, muscle-skeletal disorders

UddannelserTekSam - miljøplanlægning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato3 jan. 2015
VejledereJesper Holm

Emneord

  • Arbejdsmiljø
  • Medarbejderinddragelse
  • Ekspertrollen
  • muskel-skeletbesvær
  • Empowerment