Effekten af mikroplastik i interaktion med kobber på væksten og nedgravningsadfærden af regnormen E. veneta

Casper Dannebrog Læssøe, Emil Boesen, Emil Kildesø Ottosen, Malte Jarlgaard Hansen & Peder Kristian Friis Nielsen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt undersøger fysiologiske påvirkninger af mikroplastik og kobber på regnormen Eisenia veneta. Kobber koncentrationen som blev anvendt lå på 250μg/g tørvægts jord, og mikroplastik koncentrationerne lå på 0,001%, 0,01%, 0,1%, 0,5% og 1% af jordens tørvægt. Effektparametrene for dette forsøg er vægt, rumfang, nedgravningsadfærd, dødelighed og kobberoptag. Varigheden for forsøget strakte sig over en periode af 28 dage, hvor der blev registreret vægt og dødelighed to gange om ugen, og målt nedgravningsadfærd og rumfang ved start og slut. Kobberoptaget blev målt ved Atomic Absorption Spectroscopy (AAS) til sidst i forsøget af alle behandlinger med kobber, inklusiv kontrollen uden kobber. Den samlede vægtforøgelse for forsøgsrækkerne uden kobber var 20,34% og behandlinger med kobber var 24,53%. Rumfangsforøgelsen for behandlinger uden kobber var 30,75%, og for behandlingerne med kobber 36,36%. Der blev ikke observeret nogen dødelighed gennem forsøget. I måling af kobberoptaget blev der kun set et udsving i behandlingen med 0,5% mikroplastik og kobber, ellers var kobberoptaget som forventet. Sammenspillet mellem kobber og mikroplastik viste ikke nogen effekter på E. veneta da der ikke var nogen statistisk forskel i resultaterne mellem kobber kontrollerne og behandlingerne med mikroplastik og kobber. Mikroplastik havde i sig selv ikke nogen påvirkning på vækst og nedgravningsadfærd. Ud fra forsøgets resultater ses det at mikroplastik ikke er skadeligt for E. veneta. Derfor er en revidering af forsøgsomstændighederne nødvendig for at videre belyse denne problemstilling

UddannelserBasis - Naturvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato26 jun. 2015
VejledereAnnemette Palmqvist

Emneord

  • Mikroplastik
  • Kobber
  • Eisenia veneta
  • Nedgravningsadfærd
  • Dødelighed
  • Vækst
  • Regnorme