Dybest set - Teori U som workshopkoncept

Lise Michaela Lodahl & Marie Anni Dalton

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Dette speciale undersøger, hvordan C. Otto Scharmers Teori U kan oversættes til et workshopkoncept. Den første del af specialet fokuserer på vores design af workshoppen, som vi afviklede i samarbejde med Scleroseforeningen, hvor målet var at udvikle nye fundraising-koncepter. Anden del af specialet udforsker forløbet af workshoppen set i et sensemaking-perspektiv. Vores forskning viser, at variationen i designet af vores workshopkoncept bidrager til læring i Scleroseforeningen. Endvidere behandler specialet vanskelighederne ved at oversætte en teori til et workshopkoncept, og vi konkluderer, at en sådan oversættelse ikke vil finde sted uden, at der forekommer ændringer i forhold til det teoretiske udgangspunkt. Især måden, hvorpå magtstrukturer øver indflydelse på de dannede sensemaking-processer, bliver tydelig i vores speciale. Da Scharmer ikke behandler dette i sin teori, understreger vi vigtigheden af at overveje disse magtstrukturer i en facilitering af en U-proces.

UddannelserPerformance-design, (Bachelor/kandidatuddannelse) KandidatVirksomhedsstudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato28 jan. 2015
VejledereJohn Damm Scheuer

Emneord

  • Innovation
  • Sensemaking
  • Teori U