Digitaliseringens indflydelse på Pressenævnsafgørelser 1999-2017: Tendenser i Pressenævnsafgørelser 1999-2017

Kristian Leider Olsen

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Pressenævnet baserer deres afgørelser på de presseetiske regler. De presseetiske regler er løbende blevet ændret og udvidet. Således indbefatter de i dag også specifikt regler for digitale medier – regel B8. Derfor kunne man også se på, hvordan og hvorfor ordlyden og indholdet af de presseetiske regler har ændret sig. Hvis ændringen og tilføjelserne i de presseetiske regler har haft indflydelse på Pressenævnets afgørelser, vil dette også give sig til udtryk i disse. Derfor gås der ikke nærmere ind i ændringerne i de presseetiske regler i denne rapport.
Pressenævnet forholder sig selvsagt kun til en brøkdel af de sager, som omtales i de danske medier og skaber kritik fra de implicerede parter eller offentligheden. Langt hovedparten af de sager, som kan kritiseres ud fra de presseetiske regler, når aldrig til Pressenævnet. Nogle klagere anses ikke for at være en retslig part. Nogle klager kommer for sent. Nogle klager handler om (net)medier, der ikke er en del af Pressenævnet.
Nogle forskere har påpeget, at ressourcestærke organisationer og personer vil foretrække en civil retssag, der kan give mediet en kontant straf i modsætning til Pressenævnet. Derfor kan det tænkes at mere ressourcesvage borgere vil være overrepræsenteret med klager i Pressenævnet, påpeger Oluf Jørgensen og Annegrethe Skovbjerg (Skovbjerg/Jørgensen, 2006, s. 58).
”Omvendt kan andre være fristet til at anlægge retssag efter at have fået medhold i Pressenævnet, fordi flere domme lægger vægt på Pressenævnets afgørelse ved vurdering af krav om økonomisk godtgørelse.” (Skovbjerg/Jørgensen, 2006, s. 58)
Man kunne også anføre, at det kræver et vist overskud at kunne klage til Pressenævnet, hvor man skal forholde sig til deadline og formelle krav til skrivelsen.
Endeligt må det antages, at mediet og klagere når frem til en fælles forståelse i mange sager, før de når Pressenævnet. Derved kan man ikke påstå, at de af Pressenævnet behandlede sager giver et helt retvisende billede af, hvor medierne handler på en måde, som kilder og parter finder anstødelig.
Alligevel giver Pressenævnsafgørelserne altså et indblik i, hvor brudfladerne og tendenserne er i, hvad der betragtes som kontroversielt findes. Om end dette ikke er et fuldkommet billede.
Dette speciale gennemgår alle pressenævnsafgørelser i årene 1999, 2008 og 2017 via en kvantitativ indholdsanalyse og analyser resultaterne via relevant teori af bla. Aske Kammer, Mark Ørsten, Anker Brink Lund and Svein Brurå.

UddannelserJournalistik, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jan. 2019
Antal sider61
VejledereMartine Bentsen

Emneord

  • Pressenævn
  • Etik
  • Presseetiske regler
  • digitalisering