Det bedre valg - Alle de valg, du ikke tog

Mads Andersen, Nørregaard Hansen & Alex Emil

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

I dette projekt har vi kigget på, hvordan stigningen i antallet af forbrugermærker på fødevareområdet har haft betydning for den almene forbrugers muligheder for at foretage informerede og fødevareetiske valg, og agere som en såkaldt ’etisk forbruger’. For at gøre dette an-vendte vi Zygmunt Baumans teorier om flydende modernitet og forbrugerisme som baggrund for vores undersøgelse. Hartmut Rosas teori om social acceleration, og Renata Salecls teori om valgets tyranni er inddraget for mere specifikt at belyse problemstillingen. Ud fra vores analyse fandt vi, at stigningen i mængden af mærker formodentlig primært har haft en negativ effekt. Forbrugerne orientere sig i høj grad efter mærkerne, men mængden af dem gør det svært. Forbrugerne føler ikke der er tid til at skulle sætte sig ind i alle mærkerne, og det etiske valg bliver i højere grad et æstetisk valg. Valgmulighederne er for mange, og det gør det sværere for forbrugerne at tage det etiske valg. Det er muligt at være en etisk forbruger, men det kræver både tid og ressourcer, som den almene forbruger ikke føler de har.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato18 dec. 2012
VejledereSøren Juul

Emneord

  • Hartmut Rosa
  • Renata Salecl
  • Valgets tyranni
  • Forbrugermærker
  • Zygmunt Bauman
  • Social acceleration
  • Christian Coff
  • Fødevareetik
  • Flydende modernitet
  • Forbrugerisme