Derfor videndeling – et kritisk teoretisk perspektiv på den manglende inddragelse af borgerens meninger inden for social arbejde

Sarah Ophelia Møss

Studenteropgave: Bachelorprojekt

Abstrakt

Resume Undersøgelsen, der ligger til grund for nærværende rapport, bevæger sig på feltet socialt arbejde, og forholder sig til flere problematiske temaer herunder. Dels kritiseres både magtbalancen, samt konsekvenserne heraf, mellem borger og praktiker i et Axel Honneth anerkendelsesperspektiv. Den mangelfulde videndeling mellem de, i denne kontekst, tre hovedaktører inden for socialt arbejde, henholdsvis borgere, praktikere på feltet og forskere problematiseres. Der stilles altså skarpt på både magtbalancen, manglende anerkendelse af borgeren fra systemets side, samt videndelingen mellem de tre hovedaktører. Det teoretiske fundament i rapporten udgøres dels af kritisk teori, som denne udspringer af Frankfurterskolen, men som dog sættes i en nutidig, og til dels, dansk kontekst af blandt andre Henrik Kaare Nielsen. Derudover benyttes Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyers magtbegreb, som de har sat i relation til socialt arbejde, og her spiller som nævnt også Axel Honneths anerkendelsesteori ind, hvor den anvendes til at kritisere systemets krænkelser af borgeren set fra et borgerperspektiv. Daniel Gredig og Peter Sommerfelds teori og model om relationen mellem praktik og forskning i et videndeling- og videngenereringsperspektiv, som udvides under inspiration fra aktionsforskningen som denne fremstilles af Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen og Peter Olsén (2006 og Nielsen & Nielsen 2010: 97ff og Tofteng & Husted 2012: 359ff) bruges til at argumentere for en øget videndeling blandt de tre aktører inden for socialt arbejde. Empirien består mestendels af kvalitative interview med tre danske borgere i alderen 30-67 år, der alle har været i tæt kontakt med systemet gennem en årrække. Konklusionen på den udførte undersøgelse er, at med større struktureret videndeling mellem de tre hovedaktører: borgeren, praktikeren og forskeren, kunne der potentielt opnås, for det første større anerkendelse af borgerens selvoplevede behov, færre krænkelser af borgeres private-, retlige- samt solidariske sfære, en mere lige magtfordeling, mere praksisnær forskning der potentielt også lettere kunne implementeres i praksis, samt potentielt en økonomisk besparelse i forhold til uhensigtsmæssig og meningsløs behandling af borgeren samt urealistiske eller meningsløse krav til borgeren.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor
SprogDansk
Udgivelsesdato24 maj 2016
Antal sider43
VejledereKristoffer Kropp