"Der er jo en grund til, at der er skabt en mand og en kvinde" - Om teknologi og nye familieformer

Marie Chimwemwe Degnbol & Cecilie Glerup

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Rapporten centrerer sig omkring problemformuleringen "Hvordan kan teknologisk assisteret befrugtning skabe mulighed for en liberalisering af familienormerne, så lesbiske- og singlefamilier ligestilles med kernefamilien?" Den tager sit normative udgangspunkt i et ønske om, at velfærdsstaten skal ligestille andre familieformer med kernefamilien og aktivt være med til at fremme en ligestilling af alle identiteter blandt medborgerne. En ligestillingstanke, der er inspireret af Chantal Mouffes medborgerskabsforståelse, som udspringer hendes og Ernesto Laclaus teori om Det Radikale Demokrati. Vi ser reproduktionsteknologien som et potentiale ift. at fremme denne ligestilling, idet den udvider de materielle betingelser for familiedannelse ved det, at der ikke længere er nogen praktisk begrundelse for den heteroseksuelle kernefamilies dominerende status. Hvorledes dette potentiale udnyttes kommer til udtryk i debatten om reguleringen af teknologien – nærmere debatten om ophævelse af Loven om kunstig befrugtnings § 3 stk 2, der kun tillader at borgere, der lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold, kan modtage teknologisk assisteret insemination udført af en læge. Gennem en diskursanalyse af Folketingsdebatten af 27.04.05 om ophævelse af parforholdskravet, samt en rapport udgivet af Det Etiske Råd i 2001, ”Etiske problemstillinger i forhold til kunstig befrugtning – ret til at få børn = ret til hjælp til at få børn” (Det Etiske Råd 2001) gives et bud på, hvorfor kernefamilien stadig er det ideal, som man regulerer adgangen til teknologisk assisteret befrugtning efter. Diskursanalysen viser, at til trods for at der er politisk modstand mod § 3 stk 2 i loven om kunstig befrugtning, strukturerer alle diskurser sig om en metadiskurs, der priviligerer den biologiske befrugtning frem for den teknologisk assisterede: Den biologiske befrugtning betragtes som mere ”naturlig” end den teknologisk assisterede befrugtning. Dette giver anledning til en større diskussion af, hvorledes man kan komme ud over denne hierarkisering, som understøtter undertrykkelsen af lesbiske- og singlefamilier. Chantal Mouffe (som repræsentant for den poststrukturalistiske kønsforståelse) mener, at en antiessentialistisk, ren diskursiv tilgang er forudsætningen for at gøre op med de biologiske kroppes sociale determination. Heroverfor mener Science and Technology-teoretikerne Bruno Latour og Donna Haraway, at denne antiessentialistiske tilgang ikke formår at udfordre hegemoniet om den biologiske reproduktions priviligerede status i radikal grad, netop fordi materialitetens agens – kroppenes agens – benægtes og derved objektiveres. I stedet må man forstå familienormerne som konstitueret ved materielt-diskursive magtforhold, og betragte materialiteten som foranderlig (og dermed som ikke-essentiel) for at kunne begribe og politisere materialitetens agens. Disse tilgange diskuteres i forhold til den Radikalt Demokratiske ligestillingstanke.

UddannelserSocialvidenskab, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato1 jun. 2006

Emneord

  • Familieformer
  • Science and Technology Studies
  • Bruno Latour
  • Loven om kunstig befrugtning
  • Reproduktionsteknologi
  • Feminismekritik
  • Medborgerskab
  • Laclau og Mouffe
  • Donna Haraway
  • Aktør Netværks Teori
  • Diskursanalyse
  • Materiel-diskursiv magt