Den statslige forskningsfinansiering i et selvstyringsperspektiv - frihed til at sikre at kassen stemmer

William Bøje Sørensen, Manja Hoppe Andreasen, Jens Bjerre & Nina Rasmussen

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

I rapporten har vi analyseret, hvordan der udøves styring i den statslige forskningsfinansiering. Forskningsfinansieringen er ikke blot en neutral fordelingsmekanisme – der udøves i høj grad styring gennem finansieringen. Forskningsfinansieringen er blevet anskuet i et selvstyringsperspektiv, og det er blevet undersøgt hvordan universitetsforskningens subjekter bliver styret gennem selvstyringsteknikker. Teoretisk trækker vi på den franske tænker Michel Foucault, hvis overvejelser omkring magt, viden og subjekt fungerer som det grundlæggende fundament i vores teoriapparat. Vi supplerer desuden med hhv. Mitchell Dean og Nikolas Rose, der begge befinder sig indenfor en Foucaultiansk optik. Rapportens analyse trækker på en analyse af en lang række centrale dokumenter, herunder politiske aftaler, politiske udspil, love og bekendtgørelser, tal og statistik samt analyser og evalueringer. I analysen udfoldes hvordan forskningsfinansieringen fungerer som selvstyringsteknologier, der søger at forme og producere universiteter og forskere som særlige subjekter, og som trækker på særlige vidensformer for at give styringen legitimitet.

UddannelserOffentlig Administration, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidatForvaltning, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato15 jun. 2010
VejledereNaja Vucina Pedersen

Emneord

  • Michel Foucault
  • Forskning
  • Subjekt
  • Mitchell Dean
  • Selvstyring
  • Styringsteknologier
  • Finansiering
  • Nikolas Rose