Den gode alderdom? En kvalitativ undersøgelse af ældres sundhedsforståelse og oplevelse af livskvalitet i relation til samfundets sundhedsdiskurser

Mette Bruun Werner & Anne-Sofie Fleischer Birkelund

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Denne afhandling undersøger, hvilken betydning de gældende sundhedsdiskurser har for de ældres sundhedsforståelse og oplevelse af livskvalitet samt deres opfattelse af dem selv som samfundsborgere. Der anvendes en socialkonstruktivistisk tilgang, der forstår al menneskelig erkendelse som en social konstruktion, hvormed det er muligt at undersøge sundhed som et fænomen, der først opnår konsistens i den sociale interaktion. En erkendelse der har skabt afsæt for specialets metode, hvor vi gennem fokusgruppeinterviews med 17 informanter (75+) fra Albertslund Kommune har opnået viden om de ældres sundhedsforståelser.
I analysen anvendes Michel Foucaults teoretiske begrebsverden til at belyse, hvilket magtforhold de ældre subjektiveres igennem i relation til sundhed. Vi forsøger at dekonstruere de selvfølgeligheder om sundhed, de ældre indlejres i for at åbne muligheden for at se sundhed som noget andet, end hvad det forekommer som. Analysen belyser, hvordan de ældre taler sig ind i en aktivitetsdiskurs, indskrevet i den dominerende sundhedsdiskurs, hvor bestræbelsen på at være sund gennem aktivitet lige såvel kan forstås som bestræbelsen på den gode alderdom. De ældre bliver som subjekter underlagt en sandhed, der bliver styrende for deres adfærd og ønske om den gode alderdom.
I specialet belyses det endvidere, hvordan de ældre knytter den gode alderdom til det at være uafhængig, der af de ældre beskrives som en forudsætning for livskvalitet. En uafhængighed de kan bevare gennem deres gode helbred, hvormed uafhængighed indlejres i sundhedsdiskursen, hvor afhængighed forstås som en konsekvens af den ældres forkerte sundhedsadfærd snarere end noget, der hører alderdommen til. De ældre må selv kontrollere den rette adfærd, som Albertslund forsøger at fremme gennem aktivitetstilbud og initiativer som ’Mestring af eget liv’. Men uafhængighed for de ældre har en grænse, hvorfor kommunens praktisering af mestring opleves som et svigt og en begrænsning for at opnå livskvalitet, når hjælpen bygger på økonomiske rationaler mere end menneskelig omsorg. Analysen viser også, hvordan de ældre føler sig uretfærdigt kategoriseret som en udfordring for samfundet. En kategorisering vi forstår som et produkt at en biopolitik, der konstituerer en sandhed om, at individet med alderen er mere eller minde værd for samfundet.
I analysen ses det særligt, hvordan der opstår et ambivalent forhold mellem den ældre og kommunen, når kommunen gennem bestemte sundhedsstartegier både muliggør og begrænser den gode alderdom alt afhængig, om den ældre indskriver sig i den samme diskursive forståelse om den gode alderdom som kommunen. Vi stiller os hermed spørgende overfor, om kommunen har mulighed for at imødekomme den enkelte ældres behov, når kommunen indskriver sig i en sundhedsdiskurs, der fastlåser bestemte forestillinger om idealet for den gode alderdom.

UddannelserSundhedsfremme og Sundhedsstrategier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato27 jan. 2017
Antal sider90
VejledereBirgit Land

Emneord

  • Alderdom
  • Livskvalitet
  • Sundhedsforståelse
  • Sundhedsdiskurser
  • Ældre
  • Magt