Danske virksomheder i Colombia: Politiskstabilitet indvirkning på Foreign Direct Investments

Sebastian Stølen-Bosse, Mads Karenkewitsch Sørensen & Niklas Meilstrup Hansen

Studenteropgave: Basisprojekt

Abstrakt

Denne afhandling tager udgangspunkt i en undersøgelse af forholdene for danske virksomheder og investeringer i Colombia.
Herved har hovedfokus været på både den politiske stabilitet og den økonomiske og socioøkonomiske situation i Colombia. Gennem teorier om politisk stabilitets indflydelse på udenlandske direkte investeringer, ulighedens indvirkning på nationaløkonomi og statslig indblanding i markedet, undersøger vi en række interviews med danske virksomheder og den danske ambassade.
Det bliver gennem projektet tydeligt, at der er flere modsatrettede argumenter for og imod dansk ekspansion og investering i Colombia på baggrund af forskellige politiske, økonomiske og bureaukratiske forhold. En omfattende korruption i det strukturelle system spiller desuden en vigtig rolle for dansk handel i Colombia, da det både sinker arbejdsprocesserne og forøger omkostningerne.
Vigtigst for projektet er stabiliseringen af den politiske situation, der bygger på en fredsaftale mellem den paramilitære gruppe FARC og den colombianske regering.
Endelig er det vigtigt for en vellykket udvidelse til Colombia, at de danske virksomheder fører en stærk og nærværende markedsføringsstrategi.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato18 dec. 2017
Antal sider63
VejledereGorm Rye Olsen

Emneord

  • FDI
  • Colombia
  • Foreign Direct Investment
  • Latinamerika
  • Bogotá
  • Dansk Erhvervsliv