Dansk udenrigspolitik i 1990'erne, er paradigmeskifte?

Ewaa E. Koczorowska

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Formålet med denne opgave er at undersøge, hvorvidt dansk udenrigspolitik bliver mere aktiv efter den Kolde Krigs afslutning i forhold til den indtil da førte udenrigspolitik. Danmarks engagement i både FN og NATO er i fokus, og der tages udgangspunkt i historiske begivenheder som ”murens fald” og krigene i Eksjugoslavien. Der tages stilling til om disse ændringer er et udtryk for et paradigmeskifte til en mere liberal udenrigspolitik. Yderligere er der lagt særlig fokus på udenrigspolitikken under centrum-venstre regeringerne i 1990erne, eftersom både Socialdemokratiet og Radikale Venstre havde som tradition at føre en henholdsvis neutral og antimilitaristisk linje. Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre teorier i international politik, Liberalismen, den Engelske Skole og Socialkonstruktivismen. Empirien indsamles i form af kvalitativ metode, og der foretages to interview med den daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen fra Radikale Venstre og daværende minister for udviklingsbistand Poul Nielson fra Socialdemokratiet. Desuden udarbejdes der også et studie af historiske kilder samt relevante dokumenter. I analysen ”flettes” teorierne og empirien sammen, og derefter sammendrages en mangfoldig konklusion, der til dels bekræfter paradigmeskiftet til en mere aktiv og liberal udenrigspolitik, som begrundes med argumenter om danske sikkerhedsinteresser og ”gode” globale hensigter, dels påpeges en mulig konstruering af denne virkelighedsopfattelse samt de interesser, der siges at være i spil.

UddannelserBasis - Samfundsvidenskabelig Bacheloruddannelse, (Bachelor uddannelse) Basis
SprogDansk
Udgivelsesdato21 dec. 2015
VejlederePernille Boye Koch