Dannelsesidealer i den moderne folkeskole

Anna Weber Maarbjerg, Anne Birgitte Jerichau Clausen, Anna Bonde Møllerhøj, Sara Stegger Søndergaard Jensen & Jakob Hjølund Thrane

Studenteropgave: Semesterprojekt

Abstrakt

Dette projekt har til formål at belyse, hvorledes samfundsdiskurser og formelle mål repræsenteres i en folkeskoleklasse, og hvilken betydning dette har for elevernes dannelseprocesser. Denne problemstilling bearbejdes gennem en kulturanalyse ved anvendelse af ungdomsforsker Thomas Ziehe og didaktiker Wolgang Klafkis teoretiske begreber og dannelsessyn. Gennem analyse af forskellige situationer i klassen forsøger vi at identificere normer og værdier, denne skolekultur synes præget af, samt hvilke dannelsesidealer, disse tendenser repræsenterer. Den observerede klassekultur diskuteres med fokus på, hvilket læringssyn vi ser gøre sig gældende i denne skolepraksis, og hvorvidt denne praksis stemmer overens med målsætningen i folkeskolens formålsparagraf. Projekttrapporten afrundes med en hovedpointe om, at klassekulturen i 5.b. er et produkt af den aktuelle faglighedsdiskurs: Der hersker i 5.b en klassekultur, der bygger på en snæver forståelse af læring, og som derved skaber ugunstige forhold for elevens udvikling af evnen til kreativ og selvstændig tænkning og virksomhed.

UddannelserPædagogik og Uddannelsesstudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Bachelor el. kandidat
SprogDansk
Udgivelsesdato10 jan. 2013
VejledereMonique Vitger

Emneord

  • Lederstil
  • dannelse
  • Ziehe
  • folkeskole
  • Klafki