#DalitWomenToo - A discourse analysis on Dalit women and their representation within the Indian #MeToo movement

Arleen Sharon Pushparajah

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Dette speciale belyser, hvordan marginaliserede Dalit-kvinder i Indien oplever diskrimination på baggrund af forskellige sociale kategorier, det værende sig kaste, klasse og kønshierarkier, og hvordan oplevelsen af diskrimination på tværs af disse sociale kategorier forhindrer Dalit-kvinder i at føle sig repræsenteret i den indiske #MeToo-bevægelse. Dette gøres ved brug af diskursanalyse af en besked skrevet af organisationen Dalit Women Fight på deres officielle Facebookside samt syv artikler, der beskæftiger sig med den Indiske #MeToo-bevægelse og dens manglende inklusion af Dalit-kvinder. Kapitel 1 giver et historisk overblik over #MeToo-bevægelsen: dens oprindelse, udvikling og hvordan den har påvirket kvinder i Indien. Kapitel 2 er en kontekstualisering af de førnævnte sociale kategorier i Indien. Kapitel 3 præsenterer det empiriske materiale og metoderne, der anvendes. Der benyttes blandt andet Michel Foucaults form for diskursanalyse og Ilan Kapoors koncept hyperselvrefleksion. Kapitel 4 giver de teoretiske rammer, der bruges i analysen, hvori konceptet intersektionalitet er et gennemgående tema. Kapitel 5 er analysen, og heri bliver det empiriske materiale analyseret i tre afsnit. Analysen viser, hvordan det empiriske materiale er et opråb om at muliggøre inklusion i #MeToo-bevægelsen for Dalit-kvinder. Der forklares, hvordan bevægelsen reproducerer patriarkalske og neo-koloniale diskurser, og hvordan disse diskurser problematiserer repræsentationen af Dalit-kvinder. Kapitel 6 er konklusionen, der viser, at der er behov for en rekonceptualisering af begrebet intersektionalitet, der passer i en indisk kontekst. Med eksistensen af kaste og klasse differentiering, skarpe kønshierarkier og religiøs og etnisk mangfoldighed kan oplevelsen af diskrimination på tværs af disse sociale kategorier være med til at hindre Dalit-kvinders evne til at finde repræsentation i den indiske #MeToo-bevægelse. Specialet fastslår, at det er af afgørende betydning at anerkende de mange former for eksklusion, der eksisterer i Indien, og hvordan disse former for diskrimination kolliderer og som et resultat vanskeliggør repræsentationen af Dalit-kvinder i den indiske #MeToo-bevægelse. Dertil påpeger specialet også vigtigheden af, at man som akademisk feminist på trods af sine gode intentioner skal være opmærksom på sin egen positionering i sin repræsentation af marginaliserede befolkningsgrupper.


Keywords: #MeToo, India, Dalit women, representation, intersectionality, power relations

UddannelserKultur- og Sprogmødestudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogEngelsk
Udgivelsesdato1 apr. 2019
Antal sider70
VejledereTore Elias Harsløf Holst

Emneord

  • Intersektionalitet
  • Dalit-kvinder
  • Indien
  • repræsentation
  • #MeToo