Contesting the Forest - A geographical analysis of power dynamics in forest livelihoods, practices and management in Northern Pakistan

Freja Borg Drabæk & Sofia Kazmi Høgsbro

Studenteropgave: Speciale

Abstrakt

Dette speciale er baseret på en måneds feltarbejde blandt skovbeboere og skovforvaltere i området omkring Ayubia national park i det nordlige Pakistan i provinsen Khyber Pakhtunkhwa (KPK), tæt på Abbottabad. Det Nordpakistan har oplevet en massiv afskovning og skov degradering siden den britiske kolonisering. De lokale har boet i skoven i generationer og er historisk set ofte blevet bebrejdet for afskovningen pga. deres afhængig af skovens ressourcer til brænde til mad, varme, konstruktion og andre levebrødskilder. Samtidig har den statslige skovforvaltning været præget af ineffektivitet, korruption og kommerciel skovhugst. Dette har afstedkommet en opstramning af reglerne og håndhævelsen af disse, de seneste par år med den populære Imran Khan i spidsen for den nye KPK regering. I specialet undersøger vi skovens liv, praksisser og forvaltning.
Videnskabsteoretisk skriver vi indenfor en normativ ramme af kritisk teori, med en fænomenologisk tilgang til vores feltarbejde samt en allestedsnærværende Foucauldiansk magtforståelse som rød tråd gennem specialet. Metodisk har vi i løbet af feltarbejdet lavet en bred vifte af kvalitative undersøgelser, primært med lokale skovbeboere, samt en fysisk karakter kortlægning. Vi er bevidste om vores positionering og etisk reflekterende om denne ift. konteksten. Vores teoretiske grundlag bygger på geografiske teorier omkring rum, sted og skala, samt feministisk politisk økologi som behandler koncepterne køn og natur og til sidst politisk geografisk teori omhandlende governance og styringsstrukturer.
Vi analyserer hvordan stedet bliver konstrueret gennem sociale relationer og kampe over definitioner og brug af skoven. De lokale er stærkt tilknyttet til stedet både via et emotionelt tilhørsforhold og en brugsorienteret afhængighed af skovens ressourcer. Forvalterne af skoven og de lokale som bebor den er aktører i en konflikt omkring hvad stedet er og hvordan det bruges bedst. De har forskellige naturforståelser, hvilke bliver bestemmende for hvilken fortælling stedet får. De lokale udøver en praksis som afspejler en naturforståelse om at naturen er social og skabt af mennesker. Skovforvalterne kultiverer en diskurs om at naturen skal være uberørt, beskyttes mod mennesker og kun anvendes til økoturisme, og de udover en juridisk magt. Vi argumenterer for at det skaber en dikotomi mellem samfund og natur, en ‘tivolisering’ af naturen som ekskluderer de lokale fra skoven.
I anden del af analysen ser vi hvordan den statslige skovforvaltning trækker på kolonialistiske og “top-down” tilgange og vi finder at dette i nogen grad stadig gør sig gældende i den nuværende, nye skov-praksis på forskellige skalaer. Der er et multiskalært genskovningsprojekt “Billion Tree Tsunami”, støttet af en international udviklingsfond, tre statslige forvaltningsaktører involveret i området omkring Ayubia national park; Forest Department, Wildlife Department og Galiyat Development Authority, det lokale niveau udgjort af skovvagter, som bærer uniform og våben. Vi belyser hvordan magt er iboende i forvaltningsprocessen og i de lokales interaktion med forvalterne. På det lokale niveau er tilstedeværelsen af skovvagter blevet større og de holder korruptionstraditionen i hævd, så de lokale bestikker sig til træ. Det skaber således en ulovlig praksis blandt de lokale skovbeboere, som går hemmeligt i skoven og hugger træ. Der er forsøg på at inkludere lokalbefolkningen i skovforvaltningen gennem komiteer kaldet VCC (Landsby Konserverings Komiteen), som skal være et talerør for de lokale, men langt de fleste lokale kender ikke til dem og de ender med at være for en lille gruppe mandlige ældre. Således er der langt fra den intentionerne på højeste forvaltningsniveau, til virkeligheden i praksis i skoven.
I analysens sidste del dykker vi ned i de sociale hierarkier i skoven og hvordan disse influerer folks adgang til skovens ressourcer. Her tager vi udgangspunkt i subjektiviteter som køn og socialklasse og hvordan disse bliver konstrueret afhængigt af de kontekstuelle rum de bliver skabt i. En vigtig subjektivitet i vores felt er køn, da det er kvinderne som interagerer med skoven gennem deres indsamling af brænde, samtidig med at det kun er mænd som kan deltage i beslutningsprocesser. Køn gøres således gennem skov-praksissen i samspil med stedsspecifikke kulturelle normer. Vores felt bliver således et kønnet landskab da det involverer kønsspecifikke handlerum og muligheder for indflydelse. En anden subjektivitet er socialklasse som ligeledes bestemmende for folks adgang til medbestemmelse og også i hvor høj grad folk er afhængige af skoven. I det socialpolitiske hierarki som skoven udgør, er det de rige mænd som er øverst og de fattige kvinder som er nederst. Dette har konsekvens for genereringen og distribueringen af viden. Den lokale og ofte kvindelige viden omkring skoven er hovedsageligt en ikke-skriftlig og tavs viden som ikke bliver anerkendt. Det betyder at viden bliver skabt meget kontekstuelt og ikke bevæger sig på tværs af grupper. På denne måde bliver sociale hierarkier en hæmsko for at lave en participatorisk skovforvaltning hvor de forskellige involverede på tværs taler samme sprog. De eksisterende forvaltningsprocesser er således hæmmet af sociale hierarkier, magtforhold og troen på en dikotomi mellem menneske og natur, og er derfor ineffektive. Vi ønsker ikke understrege skel mellem natur konservering og lokale folk, men argumenterer derimod for en forståelse af naturen som social og politisk. Vi sigter mod en holistisk forståelse af skoven, og en skovforvaltning hvor mennesket er en del af naturen, fordi økologisk bæredygtighed nødvendigvis må indbefatte social bæredygtighed.

UddannelserGeografi, (Bachelor/kandidatuddannelse) KandidatInternationale Udviklingsstudier, (Bachelor/kandidatuddannelse) Kandidat
SprogEngelsk
Udgivelsesdato2 feb. 2018
Antal sider93
VejledereThomas Theis Nielsen

Emneord

  • Afskovning
  • Pakistan
  • Skovforvaltning
  • Lokale
  • Sociale hierarkier
  • Magt
  • Køn
  • Socialklasse
  • Feminisme
  • Politisk Økologi
  • Levebrød
  • Bæredygtighed
  • Skov
  • Ruralitet
  • Rum
  • Sted
  • Skala
  • Kritisk teori
  • Natur
  • Natursyn
  • Rettigheder
  • Kvinder
  • Fattigdom
  • Udvikling
  • Skovbrug
  • Turisme